Jyden Jens fandt vej til Ingrid og naturen på Nordfalster 

De sidder helt roligt ved køkkenbordet denne fredag. Ingrid og Jens Risager har serveret kaffe og historier fra et 50 år langt landmandsliv. Altid sammen om det hele. Altid i gang. Man føler sig hurtigt lidt heldig ved at sidde i deres rolige selskab og høre dem snakke om kærligheden til Nordfalster. 

Fire græsplæner er i overkanten

Ind imellem skal Jens Risager dog lige ind og hente nogle gamle matrikelkort. Eller avisudklip om parrets satsninger på robotter og klimavenlige løsninger. Der støder også andre gulnede historier til den voksende bunke på køkkenbordet, hvor SDM trænger sig på i overskrifterne. De handler blandt andet om at invitere alle landmænd med SDM-køer på Lolland-Falster til et fælles møde, så sort dansk malkerace kunne få større fremgang på Sydhavsøerne. Dem - altså SDM-køerne - er Jens og Ingrid Risager eksperter i gennem flere årtier.

De har lige købt endnu en ejendom i Lundby, og så driver de en større gård i Nr. Alslev. De driver naturligvis også hovedgården Strangegaard nær Sundby - alt sammen på Nordfalster. 

Og nåja, så har 76-årige Jens og 77-årige Ingrid Risager også et sommerhus ved Elkenøre. 

- Men fire græsplæner er ved at være lidt for meget at passe, mener Jens.

Opererer ikke med ferie

Sommerhuset er derfor ved at ryge afsted til salg efter modne overvejelser. Parret har nok at se til med at drive landbrug. Det har de gjort siden 1976. Og har tænkt sig at blive ved med det - nærmest hver eneste dag året rundt. For som Jens stille siger: 

- Vi har aldrig prøvet at holde en uges ferie.

Til gengæld har Jens og Ingrid Risager været effektive i at følge med udviklingen. Hvad der startede med 22 hektar, 25 grisesøer og en lejet orne, er i dag 125 malkekøer, 25 kvier og godt 100 hektar plus en forpagtning på yderligere 50 hektar. 

Parret startede med at leje sig ind på arealer med roerækker. Så begyndte de første opkøb af mange ejendomme og arealer gennem årene. I de senere år har selv rækken af hunde været igennem en effektivisering på Strangegaard.

- Den, vi havde før, hed Fiffi. Så nu hedder den her Fif. Det er meget nemmere, siger Jens Risager med et stille smil.

Det bliver ikke mindre af, når man spørger til, hvordan han oplevede en nylig valgkamp, hvor landmænd, svin udledning af kvælstof og nationalt sprøjteforbud pludselig blev debatteret hér, dér og alle steder. 

Endte landmændene generelt med at blive udskammet under den sidste valgkamp, hvis man nu spørger dig?

- Det oplevede jeg egentlig ikke rigtig. Jeg tænker måske også, at jeg har min faglige stolthed med mig. Selv om jeg ikke er økolog, så forsøger jeg at være så påpasselig som muligt med naturen og klimaet. Det har vi altid gået op i. Vi har været med i forskellige klimaprojekter og selv investeret i klimavenlige løsninger gennem årene. Jeg vil gerne være en meget positiv og glad bonde, understreger Jens Risager.

- Men det er selvfølgelig ikke for fornøjelsens skyld det hele. Man skal nok ville det med at drive en gård og sætte pris på den frihed, man også oplever ved at have sådan et arbejde at leve af, tilføjer Ingrid Risager - også med et stort smil.

De kan lide deres landmandstilværelse. Ingen tvivl om det. Det kan ingen diskussioner under en valgkamp ændre på. Jens og Ingrid Risager fortæller gerne om arbejdsdelingen gennem de seneste fem årtier. I mange år kørte Ingrid turene med roelæs i traktoren frem og tilbage til Nykøbing. Hun sørgede også for at hente mash til køerne i Maribo. 

Masser af landmandssnak

- Nu hjælper Ingrid med kalvene, og så tager jeg mig især af de sygdomsramte eller sårbare malkekøer, siger Jens Risager.

Yngstesønnen bor i nærheden og driver ligeledes en gård med sin familie dér, samtidig med han er ansat hos Strangegaard. Ældstesønnen er også ansat på gården. Kun datteren er pædagog ovre på Lolland, men - naturligvis, fristes man til at sige - er hendes mand også landmand.

Familiegrenene breder sig altså ud i landbruget. Ingrid Risager er selv "bondefødt og kvaje opdraget", som hun betegner sin opvækst i Ønslev som landmandsdatter. Jens Risager er opvokset i en lille by lidt vest for Vejle. Og en dag var der bal på Vinding Husholdningsskole. Det var lige noget for en landboskolelev som Jens. 

Det var Ingrid også. Udover at blive uddannet husholdningstekniker endte hun også med at få Jens Risager med hjem til Nordfalster. Han har elsket landskabet og egnen lige siden:

- Sådan en morgen, hvor vandet står spejlblankt, og jeg sidder i min gummiged og kigger ud over Guldborgsund ...det er altså specielt. Jeg kan næsten ikke forklare det. 

Skal bæres væk

Jens og Ingrid Risager kunne ikke finde på at flytte fra Falster. Heller ikke selv om Jens Risager sammen med sine søskende har arvet et stykke jord langs med Skjern Å i det jyske.

- Nej, jeg skal bæres herfra. Jeg føler voldsom stor glæde ved at bo her, fastslår Jens Risager om at høre til Nordfalster og til Guldborgsund Kommune, som han i øvrigt har stor ros til i forhold til at være med fremme i en grøn omstilling.

- Jeg blev sidste år spurgt, om vi ville være med i et klimaprojekt. Det ville vi gerne, og vi var da tæt på at vinde en miljøpris her i april. Det synes jeg er godt gået af kommunen, som gør meget for miljøet, fortæller Jens om projektet.

Guldborgsund Kommune var således i april i år i finalen til KL's Klimapris sammen med Lolland Kommune for deres fælles indsats med at udbrede klimaregnskaber i landbruget. Prisen blev dog vundet af Thisted Kommune.

Konkrete skridt

Der er allerede taget konkrete skridt i en grønnere retning på Strangegaard. Blandt andet er der investeret i solceller på flere bygninger med batteripakke samt overdækning af gylletanken. 

Og klimaregnskabet - som projektet gik ud på at skabe - er et godt værktøj at arbejde videre med, fordi det giver et præcist overblik over bedriftens udledninger. Det gør det ifølge Jens og Ingrid Risager lettere at vurdere, hvor de næste tiltag vil have størst effekt - og at prioritere investeringerne mere målrettet.

Det sidste er der brug for. For som Jens Risager siger:

- Da vi startede, var vi over 100 mælkeproducenter på Lolland-Falster. I dag er vi kun 12 tilbage. 

Jens er heldigvis skarp til at være mælkeproducent. Resultaterne i besætningen af sort dansk malkerace har gennem årene bragt flere hædersbevisninger med hjem fra dyrskuer rundt omkring. Ingrid og Jens præsenterede således allerede omkring år 2000 en superko, der nåede en livstidsydelse på 100 ton mælk. Det er vist ikke så ringe endda. Som nogen måske vil sige det i en lille by i Østjylland. Men ikke Jens Risager. Han kommer kun til Jylland en til to dage om året. Hvis det overhovedet sker. Det er for at være sammen med sine jyske søskende på et lille hotelophold med god mad og snak om tidligere tider. Men så er det også hurtigt tilbage til Falster og det liv og arbejde, han elsker.