Mange unge flygter - men Lukas, Lauge og Marcus drømmer om at blive:
Derfor elsker de Lolland

- Hernede kommer vi hinanden meget mere ved, fordi det er så lokalt, at alle kender alle. Det er jo noget af det, som vi synes er skideskægt.

Sådan lyder det fra 18-årige Lauge Carlsen. Hans to venner, 18-årige Lukas Paaske Larsen og 19-årige Marcus Hansen, sidder og nikker enstemmigt. De er fra Nakskov og går alle sammen i 2.g på Nakskov Gymnasium og HF.

De går mod strømmen af unge, der har travlt med at komme væk. De slår fast, at de ønsker at blive på Lolland. 

For hvorfor tage væk, når man har det som blommen i et æg?

- Hvis man sammenligner vores gymnasium med et gymnasium i København ... derinde kender man slet ikke hinanden på samme måde, som vi gør. Her er der slet ikke det der med, om man går i 2. eller 1. g. Man kender bare alle på tværs af klasser og årgange. Der er en særlig følelse af fællesskab generelt i hele samfundet hernede, siger Marcus Hansen og fortsætter:

- Det er selvfølgelig ikke her, du finder de største natklubber. Men man oplever, at det er lidt mere "drengerøv" her.

 - Ja, det er her, du finder hyggen, tilføjer Lukas Paaske Larsen.

Ubetinget kærlighed til Lolland

De fremhæver den skønne natur, den megen plads, mentaliteten med højt til loftet - og den udvikling, der faktisk allerede sker omkring dem.

-  Der er begyndt at ske en hel del. Hvis du kigger nede på havnefronten, er det helt åbenlyst, at der er kommet nogle penge i kassen. Jeg tror, der vil ske en hel del nu, som også kommer til at hive nye folk til, siger Lauge Carlsen med henvisning til det store Nakskov 2030-projekt.

- Hernede er det jo finere.  Vi har en af de fineste fjorde overhovedet, siger Lauge Carlsen.

- Vi har jo rendt i skoven og leget krig og røvere med pistoler og jeg ved ikke hvad, siger Marcus Hansen.

- Eller så kendte man en, der havde en ATV, som man også lige skulle styrte på, griner Lauge Carlsen.

Når man sidder og taler med de tre unge mænd om deres hjemstavn, stråler varmen og kærligheden til området ud af dem.

Men hvis der er så fedt på Lolland - hvorfor har så mange unge så så travlt med at komme væk?

Kræver flere muligheder

Hos alle tre mænd er det det samme, der går igen, når de skal svare på spørgsmålet.

- Det handler om uddannelse. Der skal være flere muligheder for at uddanne sig på Lolland-Falster, siger Lauge Carlsen og suppleres af Lukas Paaske Larsen:

- Man er også nødt til at tænke ind, hvor mange der så kan komme til at bruge deres uddannelse hernede, når de er færdige. Men i Nykøbing kunne der godt ligge mere. Der er jo allerede sådan noget som pædagog og sygeplejerske, siger han.

Marcus Hansen foreslår som "et vildt skud fra hoften", at man bygger et universitet lokalt.

- Eller det kunne i hvert fald bare være en underafdeling fra et eksisterende universitet, så der bare kom lidt flere muligheder, tilføjer Lukas Paaske Larsen.

Andre idéer er i den mere militære boldgade.

- Nu er der kommet en ny reform, og der skal tages en masse værnepligtige ind. Så kunne det måske give mening at lægge en kaserne på Lolland. Det tror jeg ville gøre en hel del, siger Lauge Carlsen og fortsætter:

- Med al den fjord og hav omkring os er det også næsten fjollet, at man ikke har en afdeling af flåden (Søværnet, red.) hernede.

Alle tre erkender da også, at det kan blive nødvendigt for dem selv at tage væk for at få sig en uddannelse. Hvis det bliver tilfældet, er drømmen at vende tilbage.

Narrativet skal ændres

Tanken med at forbedre mulighederne for at uddanne sig er ikke blot med henblik på at få flere til at blive. 

Hvis udviklingen skal vendes, kræver det, ifølge lollikkerne, at flere udefra kommer til og oplever Sydhavsøerne fra deres bedste side.

De anerkender, at Lolland-Falster har et blakket ry. De nævner blandt andet selv programmet "På røven i Nakskov".

- Der er kommet lidt sådan en fortælling om, at hvis du bor på Lolland, at så bor du på en mark, og der er fire kilometer til den nærmeste nabo, fortæller Lauge Carlsen.

Det narrativ skal ændres for at gøre landsdelen mere attraktiv. Både for dem, der allerede er her og dem, der potentielt kunne komme til.

 - Når Lauge og Marcus har haft efterskolevenner på besøg, er de jo blevet inddraget i fællesskabet. Så får de også lidt oplevelsen af, at Lolland slet ikke er så slemt. Jeg føler, at alle dem, der har været hernede, er blevet lidt overraskede over, hvor fedt vi egentlig har det hernede, siger Lukas Paaske Larsen.

- Alle deres fordomme plejer at blive skudt til jorden, tilføjer Marcus Hansen.

Spred de gode historier

Og hvordan ændrer man så det narrativ? 

Ved at fortælle alle de gode historier. Og så fortælle dem én gang til.

- Det kunne for eksempel være ved hjælp af sociale medier eller tv-udsendelser. I stedet for at vise ”På røven i Nakskov” burde man vise noget, hvor man virkelig kunne se, hvordan det er, når der er fyldt ude på Hestehovedet, og alle folk hygger sig. Eller hvordan det er, når vi unge mennesker går i byen, siger Lukas Paaske Larsen og fortsætter:

- Der er mange gode ting, du kan vise. Der er mange gode arrangementer i hallen, og det er jo for alle aldre. Der er tit foredrag og andet nede i Nakskov Teatersal, så vi har også kultur. Rundt ude i de små byer er der også mange folk, der står for ting, og der er meget frivillighed hernede, fordi vi også lidt bliver nødt til det for vores egen skyld. Det er der rigtig stor værdi i, at så mange gerne vil hjælpe, siger han.

- Lav et program med navnet ”På toppen i Nakskov”, foreslår Lauge Carlsen entusiastisk.

De har alle tre store forhåbninger for fremtiden på den flade ø. De peger endda på, at Nakskov kunne gå hen og blive Danmarks næste store turistby med tanke på udviklingen og Femern-projektet.

Men - der er altid et men.

- Når man så har taget en uddannelse, skulle der også gerne være nogle arbejdspladser her, slår Marcus Hansen fast.