Hvad vil de unge - og hvad mangler de dér, hvor de bor?
Folketidende har talt med unge i Nykøbing og i Rødby. De efterlyser ikke store forandringer - men har konkrete ønsker til hverdagen som flere butikker, flere fritidstilbud, mødesteder og uddannelser tættere på
Se videoen herover hvor unge sætter ord på deres ungdomsliv i henholdsvis Guldborgsund og Lolland Kommune
Hvad skal der til for, at unge har lyst til at blive boende i en landkommune som Lolland eller Guldborgsund?
Folketidende har talt med en håndfuld elever i Nordbyen fra Nordbyskolen nær Nykøbing i Guldborgsund og Rødby Skole på Lolland. Samtalerne og svarene giver et indblik i, hvordan det er at være ung de to steder, der kun ligger små 30 kilometer fra hinanden - men alligevel opleves forskelligt.
Svarene viser, at de unge ikke kalder på store reformer og systemændringer. Deres ønsker er meget mere konkrete og handler om ting i hverdagen som flere butikker, mødesteder, gode og flere fritidstilbud og uddannelse tæt på.
- Jeg ønsker, at vi får nogle flere butikker, så der ikke kun er én, hvor der altid er lang kø, siger Laura Steffensen fra Rødby Skole eksempelvis.
Annonce
Stolte af fællesskab
I Nordbyen ved Nykøbing ønsker de unge også handlemuligheder, når de bliver spurgt til, hvad de mangler:
- At butikkerne er lidt tættere på, men så igen, vi kan cykle ind til Nykøbing på cirka 10 minutter, så det er måske ikke så vigtigt, svarer Samson Zion ves Paelke, der går på Nordbyskolen.
Eleverne fra begge byer er stolte af det fællesskab, man finder i de to byer.
Jeg vil gerne væk mod en af de store byer
Ahmad Khateeb, elev, Rødby Skole
- Det er bare en rar følelse, at man snakker med dem, man bor omkring, siger Samson Zion Ves Paelke.
To byer, to historier
Nord for Nykøbing, hvor Nordbyskolen ligger, finder man et af de rigeste områder i de to kommuner. Der er ikke langt til nærmeste læge, offentlig transport er vidt tilgængeligt, og selv den dovneste teenager kan springe på cyklen og være i en større by på minutter.
Sydkysten på Lolland er en anden historie, indkomst og formue er tæt på det laveste i de to kommuner, og der er langt til nærmeste større by.
- Tingene her i Rødby har ikke forandret sig, siden jeg kom hertil for ni år siden, siger Ahmad Khateeb fra Rødby Skole.
Han går til fodbold, men oplever, at det ofte er svært at stille et hold til kampe, derfor bruger han også det lokale motionscenter.
Annonce
På Nordbyskolen oplever eleverne, at der er tilbud om mange fritidsaktiviteter, men de savner et mødested.
Grid with Overlay and Factbox
Klik
Laura vil gerne have nogle flere butikker til Rødby.
Laura Steffensen, 9. klasse Rødby Skole
Klik
Rasmus vil gerne have et ungdomshus, hvor man kan mødes med vennerne.
Rasmus Henriksen, 9. klasse Nordbyskolen
Klik
Ahmad vil gerne have mere gang i foreningslivet.
Ahmad Khateeb, 9. klasse Rødby Skole
- Der må gerne komme flere ting til området, selvom her er mange fritidsaktiviteter, synes jeg, vi mangler et sted, hvor alle unge kan mødes - sådan et stort fælles sted, siger Rasmus Henriksen fra Nordbyskolen.
Rasmus Henriksen går selv til fodbold og nyder at give den gas med sporten.
Er der en fremtid?
Men er flere aktiviteter, butikker, supermarkeder og mødesteder svaret på elevernes klager og ser de en fremtid for sig i området?
Selvom flere elever er tilfredse med mulighederne omkring Nordbyskolen, svarer 11 ud af 16 af dem, at de ikke regner med at bo i området om 10 år. Ni svarer, at de ikke kan se en fremtid for sig i området.
Når man spørger de unge i 9.b på Rødby Skole, om de regner med at bo i Lolland Kommune om 10 år, svarer 11 ud af 13, at det gør de ikke. Når man spørger, om de unge ser en fremtid for sig i kommunen svarer 12 ud af 13 ”Nej”.
Grunden ligger gemt i noget, der er langt væk fra de unges kontrol.
- Man kan jo kigge på, hvad beskæftigelsesmulighederne er i Lolland og Guldborgsund-området, siger Hans Thor Andersen, der er forskningschef for Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Udflytning er ikke et problem
Annonce
At de unge flytter væk for at uddanne sig er ikke et problem så længe, de kommer tilbage, mener han. Problemet er, at der er få arbejdspladser i kommunerne, der passer til de unges uddannelsesvalg. Staten kan ikke tvinge den private sektor til at flytte til Lolland eller Falster, men den kan gøre noget, der kan hjælpe.
- Det
eneste kort, der kan kontrolleres politisk, er jo statslige og regionale arbejdspladser. Regeringen skal lave en egentlig
regionalpolitik, i stedet for lapperier og skriverier om, at nu kan man
lave flere sommerhusudstykninger. Det er jo ikke det, der skaffer en
bedre udvikling lokalt, siger forskningschef Hans Thor Andersen.
Så selv hvis de har - eller får - et godt ungdomsliv er det altså ikke sikkert, at de unge elever bliver hængende på Lolland og Falster.
For nogle er beslutningen om at rejse allerede truffet.
- Jeg vil gerne væk mod en af de store byer, der er bedre adgang til uddannelse, siger Ahmad Khateeb, der synes, at gymnasiemulighederne er gode på Lolland og Falster, men at de videregående uddannelser mangler.