Gedserdrengen Oliver ser sin by i afvikling: - Det er blevet voldsommere

Hvert strandstykke, natursti og vej i Gedser har Oliver Mengs løbesko formentlig betrådt. Han tror stadig, man kan se hans skridt indprentet på cykelstien mod Gedesby – så mange gange har de mødt asfalten.

Intet sted i Danmarks sydligste by er fremmed for ham.

Bokseren Oliver Meng er en Gedserdreng. Ingen tvivl om det. Femte generations Gedserbo faktisk. Fra tipoldefarens arbejde i markene, over oldeforældrenes fiskebutik, morfaren, der stadig bor i byen, og forældrene, som ikke boede langt derfra.

Nu er det over fem år siden, Oliver Meng selv boede i 4874. Han er flyttet fra Falsters sydspids til Kettinge, der ligger små 40 kilometer væk på Lolland. 

- Jeg er flyttet fra den ene ø til den anden ø hernede, siger han med et smil på læben.  

Stadig rammer hjemveen den 26-årige. Og ofte vender han da også tilbage til den by, der rundede et af Danmarks store boksehåb. En by, han elsker, og som altid har støttet ham, men som han oplever går i den forkerte retning – som ikke er i udvikling, men afvikling.

- Der er ikke de ting, som folk gerne vil have. Der er en Dagli’Brugs og en bodega, hvor der er plads til alle. Og så er der selvfølgelig færgen, hvor man kan arbejde. Ellers skal man køre rigtig langt for alting, fortæller han. 

Læs også

Din historie - Vores Lolland-Falster

Både demografisk og økonomisk stikker området også ud, der er flere ældre end unge og byens indbyggere har en af de laveste gennemsnitlige disponible indkomster på Falster, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Den trygge opvækst

Når han taler om opvæksten, går særligt ét ord igen – tryghed.

– Alle har passet godt på hinanden. Det har ikke  på nogen måde været utrygt at vokse op hernede. Det har været meget frit og meget frihed under ansvar. Ingen var bange for at sende sit barn i byen. Det var bare: Tag ud og hyg dig, og så kommer du hjem, når det passer dig.

Han mindes de utallige timers fiskeri, at sejle jollen ud til sandbanken Rødsand og spendere en dag med vennerne. Spille fodbold på stadion. "Bindegalt cykleri" midt på de ofte bilfrie Gedserveje. Han lærte først at køre, da han kom til Nykøbing.

Det er blevet voldsommere

Når han ser byen nu, er den dog anderledes. Der er sket noget.

– Som min far sagde det: Dengang han gik i byen, var det næverne, der talte. Så blev det en kniv, så en pistol. Tingene er blevet voldsommere. Det har også ramt Gedser. Dem, der kommer hertil, har ikke alle sammen en kærlighed til byen. Mange af dem kommer bare for at få et sted at bo. Det er selvfølgelig fair, da alle skal have et sted at bo. Det hjælper bare ikke.

Men hvad kan man gøre?

– Det kan være svært. Man skal jo give folk kærligheden til noget, jeg altid har haft kærligheden for. Jeg er jo født ind i det. Nogen skal opfinde den dybe tallerken, for det bliver ikke nemt. Der er rigtig mange lokale ildsjæle, som gerne vil gøre rigtig meget for byen. Men det kræver en kæmpestor kommunal opbakning for, at vi kan få det op at stå igen.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme en dag. Men lige nu er det, som om tingene står i stampe.

Gedser skal genopbygges

Oliver kigger ud over vandet fra det strandhus, hans familie har haft i flere generationer. Et sted, han besøger flittigt.

Han afbryder sig selv flere gange i løbet af interviewet. Hver gang på grund af det samme.

Et træk edderfugle flyver forbi huset.

Det burde de ikke, slår han fast. De burde flyve på den anden side af havnen, fortæller han.

– Om 10 år håber jeg, at afviklingen er stoppet og er blevet til udvikling. Gedser bliver ikke genopbygget på en dag. Om det bliver turisme, eller folk der rent faktisk flytter hertil – det må tiden jo vise.