Bor du i et rigt eller fattigt sogn?

Hvor stor er forskellen egentlig mellem os og dem fra nabobyen? Tjener de flere penge end os? Og hvor store formuer har folk i mit område?

Ofte viser undersøgelser, hvordan borgerne klarer sig på kommuneniveau. Men du kan skære landet væsentligt grundigere op og komme endnu tættere på, når du i stedet ser på landets 2.133 sogne.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kortlagt formue- og indkomstforskelle helt nede på dette niveau. Her er et eksempel:

Den typiske indkomst i Rødby Sogn er 430.200 kroner, og i Hunseby Sogn ligger den et pænt stykke højere med 475.900 kroner, mens den gennemsnitlige disponible indkomst i hele Lolland Kommune er på kun 242.400 kroner.

Men det er ikke nok at fokusere på ét parameter, forklarer chefanalytiker Sune Caspersen.

For at indfange nuancerne skal du se på flere ting: 

Borgernes disponible indkomst

Når skattefar har fået sin andel, der er taget hånd om renteudgifter, korrigeret for forskelle mellem ejere og lejere og andet, hvad har du så til rådighed?

Svaret findes i den gennemsnitlige disponible indkomst, hvilket ifølge chefanalytikeren er det "gængse statistiske begreb" for, hvad folk har at bruge for og spare op med, når man sammenligner på tværs af boligejere og lejere.

Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds kortlægning viser, at der er store forskelle mellem landets sogne.

Hvad med dem på arbejdsmarkedet? 

"De store forskelle skyldes alle dem, der står udenfor arbejdsmarkedet."

Den tanke kunne sikkert falde mange ind. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er opmærksom på dette. Derfor har analyseinstituttet også set på lønnen.

- Men når man prøver at rense for det ved at kigge på den typiske erhvervsindkomst, som man må forvente, varierer markant mindre end den disponible, finder man stadig meget store forskelle, forklarer Sune Caspersen.

Når Sune Caspersen siger "typisk", er det ikke gennemsnittet, han refererer til, men den såkaldte median: Hvis du stiller alle beskæftigede i sognet op på en række, hvor den med den laveste lønindkomst står i den ene ende, og den med den højeste i den anden, vil personen i midten være medianen.

Borgernes formue 

Folketidende har også fået indsigt i data, der beskriver formue.

- Men formue i sin essens er ret aldersbetinget, forklarer Sune Caspersen. Når man er ældre, har man haft flere år til at spare op til pension, frie midler og friværdi, end hvis man er ung.

Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også korrigeret for. Men det er ikke det eneste hensyn, der er centralt. Én familie kan nemlig have en voldsom indvirkning på et sogns formue. Ejeren af herregården kan sidde på en milliardformue, hvilket vil forstyrre formuebilledet.

For selvom Sune Caspersen forklarer, at der reelt er tale om en ulighed, "er det ikke et udtryk for, hvad der kendetegner sognet", forklarer han. 

Derfor gør Arbejderbevægelsens Erhvervsråd det på samme måde som med erhvervsindkomsten. De ser på medianen.

Det retvisende billede

For at få et mere retvisende billede af, hvor mange penge borgerne på Lolland-Falster har, er det centralt at se på alle parametrene, forklarer Sune Caspersen.

- Det ene mål viser ikke præcis det samme som det andet, og det dækker over, at der er nogle nuancer, der kan være svære at indfange ved et indkomst- eller formuemål. Det kan være svært at kendetegne 1.000 borgere ved ét tal. Det er, hvad vi har prøvet at løse ved at vise det med forskellige opgørelser, siger han.