Stephanie Birthe Friis-Kristiansen arbejder som lærer på Sundskolen, der ligger en kort cykeltur fra familiens hjem. Foto: Asger AndersenAsger Andersen
Familien Friis-Kristiansen rykkede ind i tilflytter-hotspot: - Her vil de fællesskabet
Selvom Stephanie Birthe Friis-Kristiansen og Jonas Friis-Kristiansen intet kendte til Sundby, flyttede de dertil for godt fire år siden. En beslutning, de ikke har fortrudt.
Med udsigt til den nye Sundskolen ligger nybygkvarteret i Sundby. De grønne ligusterhæksmure forskanser ikke grundene. Havelivet er til frit skue fra vejen. Børnelatter overtager stilheden, fortoner sig så igen, indtil gråden fra et barn høres fra et hus lidt derfra.
Fraværet af meterhøje hække er ikke en tilfældighed, fortæller Stephanie Birthe Friis-Kristiansen, der bor i et af husene sammen med sin mand Jonas Friis-Kristiansen og deres to børn, Josephine og Peter.
- Du bor ikke et sted, hvor hækken er så lav, hvis du ikke vil snakke med dine naboer. Og fælles for alle, der bor her, er, at de vil fællesskabet, siger hun.
Jonas Friis-Kristiansen arbejder på en maskinstation i Nykøbing og Stephanie Friis-Kristiansen arbejder på Sundskolen. Foto: Asger AndersenAsger Andersen
Hvem er vi på Lolland og Falster?
Det forsøger Folketidende at finde et svar på med vores nye
serie ”Vores Lolland-Falster”.
Vi har talt med mennesker i alle aldre her på
øerne om deres livssituation, om uligheder og fællesskaber og om hvad de hver
især brænder for.
Hvis du kender en ildsjæl, som løfter Lolland-Falster eller
har dit eget bud på, hvad der binder os sammen, så skriv til os på tip@folketidende.dk
Projektet er blevet til i et samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik
Et populært område
Selv flyttede de ind i deres etplanshus for lidt under fire år siden. Dengang var der ikke mere end godt 12 huse. Nu er området fyldt op med børnefamilier, bedsteforældre, dem der venter på børn, og dem der ikke går med børneplaner.
Og det viser sig, at Nykøbing Sogn er som en magnet, der har suget borgere til sig fra næsten alle andre steder i kommunen og også fra nabo kommunen. Langt de fleste tilflyttere er nemlig fra Lolland, mens kun ganske
få af alle tilflytninger er børnefamilier fra København.
Hvad viser kortet?
Kortet viser den samlede interne nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning fra andre sogne i kommunen) for Nykøbing Falster sogn fra 2007 til 2023.
Der er
tale om nettotilflytning mellem Nykøbing Falster Sogn og kommunens øvrige
sogne. En negativ værdi viser, at der er flere tilflyttere fra Nykøbing Falster Sogn end omvendt.
Og så har vi Toreby Sogn, hvor Sundby ligger, og hvor vi også finder familien Friis-Kristiansens hus.
- Her er der en nettotilflytning fra Nykøbing, som man ikke finder andre steder i kommunen. Toreby Sogn er også sammen med Nykøbing og Nordbyen det primære sted, folk udenfor Guldborgsund flytter til. Byområderne i kommunen affolkes altså ikke, modsat landområderne, forklarer Peter Højrup Søder.
Jonas og Stephanie Friis-Kristiansen kommer dog ikke oprindeligt fra Sydhavsøerne. Faktisk havde de intet forhold til området, før Jonas fik elevplads i Nakskov – udover Stephanies skoletur i 3. klasse til et sted på Lolland-Falster. Hvor, husker hun ikke.
Jonas Friis-Kristiansen, der kommer fra Fyn, er finmekaniker og arbejder i Nykøbing på en maskinfabrik , Stephanie, der kommer fra Holbæk, er lærer på Sundskolen. Parret har boet mange steder, før de slog sig ned i Sundby. Både på Fyn, i udlandet, i Vordingborg, Holbæk og Nakskov.
Familien kan fra deres hus se den nye Sundskolen. Foto: Asger AndersenAsger Andersen
De højere hække
Stort set hele Stephanies familie bor på Sjælland. Derfor er det for hende også et stort plus, at de ikke bor mere end en kort bustur fra Nykøbing Station, hvor IC3'eren kører fra.
Jonas og Stephanie har sammen børnene Peter og Josephine. Foto: Asger AndersenAsger Andersen
Hvad der er vigtigere, er dog følelsen af at bo i et trygt og sikkert område.
Annonce
- Jeg har ingen problemer med at lade min niece gå alene i området. Eller at lade mit barn gå over og spørge nogen om vej. Der er ingen, jeg er bekymret for i området. Overhovedet ikke. Jeg synes, det er rigtig rart, at det er så sikkert, fortæller hun.
For nu er kvarteret – ligesom flere af dets beboere – ved at tage sine første skridt. Om fem år har det fundet sit fodfæste.
Og her vil det være et forandret område, forventer Stephanie.
- Så er der endnu mere gang i den. Børnene er blevet større og leger ude på vejen. De sidste grunde er forhåbentlig også blevet bebyggede. Og så er hækkene blevet højere – men ikke mentalt.
Nykøbing Falster som magnet – og “dobbelturbanisering”
Undersøgelsen bygger på 17 års registerdata om affolkning og flyttemønstre i Guldborgsund Kommune, med særligt blik på bevægelser mellem sogne.
Nykøbing Falster sogn fungerer som en magnet for oplandet i kommunen: Der er generelt en større strøm ind mod hovedbyen end ud af den.
Men der er også flytning fra land til tæt på by: Den største udflytning fra Nykøbing går især til nærliggende sogne som Toreby/Sundby, som i praksis ligger tæt på byen.
Mønsteret beskrives som dobbelturbanisering: byerne (og de bynære områder) vokser, mens landdistrikterne fortsat skrumper.