Bor jeg et populært sted?
Flytter folk hertil, eller flytter de væk?
Det spørgsmål har mange sikkert undret sig over.
Peter Højrup Søder er ph.d. i landdistriktsudvikling og geoinformatik fra Roskilde Universitet og har i sin afhandling undersøgt flyttemønstre i Guldborgsund Kommune helt ned på
adresseniveau. Det betyder, at han har kortlagt alle adresseændringer fra 2007 til 2023 - alle der
er flyttet til kommunen, flyttet væk eller flyttet til et nyt sted i Guldborgsund.
Og tydelige tendenser tegner sig. På baggrund af sin forskning mener forskeren faktisk ikke, der burde fokuseres på de mindste byer.
Hvem er vi på Lolland og Falster?
Det forsøger Folketidende at finde et svar på med vores nye
serie ”Vores Lolland-Falster”.
Vi har talt med mennesker i alle aldre her på
øerne om deres livssituation, om uligheder og fællesskaber og om hvad de hver
især brænder for.
Hvis du kender en ildsjæl, som løfter Lolland-Falster eller
har dit eget bud på, hvad der binder os sammen, så skriv til os på tip@folketidende.dk
Projektet er blevet til i et samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik - i Aarhus.
De magnetiske byer
Annonce
Mange af dem, der kommer udefra,
rykker til Nykøbing og forstaden Sundby, imens dem, der flytter til et nyt sted
i kommunen, i betydelig grad flytter til byer som Nørre Alslev, Sakskøbing og
Stubbekøbing.
Omvendt bliver de mindste byer og landområder mere og mere affolkede.
Et ord for dette er dobbelturbanisering.
En udvikling der ikke er unik for Guldborgsund Kommune, men som viser sig mange
steder i og uden for Danmark, fortæller forskeren.
Byerne suger mennesker til sig. Det gælder både for de største byer nationalt
og de største byer i Guldborgsund.
Bestemte byer skal prioriteres
Det
store spørgsmål er så, om det giver mening at redde landdistrikterne.
-
Det korte svar er nej, men det er også fordi, ordet "redde" er
misforstået. Det antyder, at du skal føre noget tilbage til, hvad det var. Og
det kan du ikke, siger han.
Den danske lovgivning er ifølge forskeren blandt andet med
til at umuliggøre dette. I planloven arbejdes der nemlig med et landzonebegreb,
der betyder, at du i udgangspunktet ikke kan byudvikle i de områder.
- Hvis man virkelig mente, at man skulle lave noget om og
prøve at genskabe nogle af de her gamle romantiske landsbysamfund, så skulle
man først have et seriøst opgør med zonelovgivningen, og du skulle have et opgør
med de lodsejere og landmænd, der har markerne derude, siger Peter Højrup
Søder.
Hvad viser kortet?
Kortet viser den samlede interne nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning fra andre sogne i kommunen) for Nykøbing Falster sogn fra 2007 til 2023.
Hvorfor sker det?
For at forstå den udvikling, at byerne suger mennesker til sig, både i Guldborgsund og i resten af Danmark, kan
vi se på babyboomer-generationen, der blev født mellem 1946 og 1964. Som
generationsnavnet indikerer, blev der født virkelig mange børn i den tid.
Annonce
- Dengang var der et grundlag for at bo på
landet, det hele var tilgængeligt, som eksempelvis en slagter, bager og købmand.
Over tid har dette dog ændret sig.
Børnene flyttede derfra og flyttede ikke tilbage igen. Børnebørnene flyttede
heller ikke hen til bedsteforældrene. For hver generation blev der samtidig født
færre børn.
Dette beskriver Peter Højrup Søder som selvforstærkende mekanismer.
- Hvis der er færre mennesker, der
bor der, og der ikke er lige så mange til reproducere, vil områderne uddø.
Målet med Peter Højrup Søders
afhandling er at hjælpe Guldborgsund Kommune med at træffe beslutninger om,
hvordan landområderne skal udvikles.
En såkaldt datainformeret politisk beslutningsmodel.
Ph.d.-afhandlingen er delvist finansieret af Guldborgsund Kommune og er afsluttet i 2025.
