Ahmad Khateeb, Freja Fog von Qualen, Laura Steffensen, Samson Zion Ves Paelke og Rasmus Henriksen går alle i 9. klasse. Eleverne foran en grøn dør er fra Rødby Skole, og eleverne bag en blå dør er fra Nordbyskolen. Fotos/grafik: Nicklas Linnemann
De unge forsvinder fra Lolland og Falster - Politikerne kan ikke ændre det alene
Når de unge flytter hjemmefra på Lolland og Falster, kommer de sjældent tilbage, for de ser ikke nogen fremtid i deres fødebyer.
Se videoen herover hvor unge svarer på Ja/Nej-spørgsmål om deres ungdomsliv og om deres fremtidsudsigter i deres kommune.
Når man spørger de unge i 9.b på Rødby Skole, om de regner
med at bo i Lolland Kommune om 10 år, svarer 11 ud af 13, at det gør de ikke.
Svarene bør sende kuldegysninger ned ad ryggen på enhver lokalpolitiker i Lolland Kommune.
Endnu værre ser det ud, når man spørger, om de unge ser en
fremtid for sig i kommunen, fordi her svarer 12 ud af 13 ”Nej”.
- Jeg vil gerne væk mod en af de store byer, der er bedre adgang til uddannelse, siger Ahmad Khateeb, der går i 9. klasse på Rødby Skole, der synes, at gymnasiemulighederne er gode på Lolland og Falster, men at de videregående uddannelser mangler.
Annonce
- Tingene her i Rødby har ikke forandret sig, siden jeg kom hertil for ni år siden, siger Ahmad Khateeb fra Rødby Skole.
Han går til fodbold, men oplever, at det ofte er svært at stille et hold til kampe, derfor bruger han også det lokale motionscenter.
Også de velstående
Men borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen (S), kan ikke
ånde lettet op, bare fordi Rødby ligger i Lolland Kommune.
Sådan svarede eleverne til spørgsmålet, om de ser en fremtid for dem selv i kommunen. Skærmbillede fra videoen med de unge.
Hvis du vil have en uddannelse, så skal du flytte
Hans Thor Andersen, forskningschef, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
For næsten lige så slemt ser det ud i det mest velstående
skoledistrikt på tværs af de to kommuner, Nordbyskolen, som ligger i Guldborgsund Kommune.
Her svarer 11 ud af 16 elever, at de heller ikke regner med
at bo i kommunen om 10 år.
Hvem er vi på Lolland og Falster?
Det forsøger Folketidende at finde et svar på med vores nye
serie ”Vores Lolland-Falster”.
Vi har talt med mennesker i alle aldre her på
øerne om deres livssituation, om uligheder og fællesskaber og om hvad de hver
især brænder for.
Hvis du kender en ildsjæl, som løfter Lolland-Falster eller
har dit eget bud på, hvad der binder os sammen, så skriv til os på tip@folketidende.dk
Lidt bedre ser det ud med fremtidsperspektivet. Hele syv ud
af 16 elever ser nemlig en fremtid for sig selv i Guldborgsund Kommune.
Det er dog stadig under halvdelen af de unge, der regner med
at bosætte sig i kommunen, når de bliver skatteydere.
Snæver gruppe, men…
Svarene er fra et smalt udsnit af unge i de to kommuner,
alligevel er der grund til at få sved på panden for politikerne, der gerne vil
fastholde dem. For resultaterne lægger sig op ad en kedelig tendens.
Annonce
Siden 2008 har Lolland Kommune mistet næsten hver femte unge
mellem 18 og 29 år. Det er faktisk den kommune i Danmark, der oplever den
største fraflytning af unge.
Bedre ser det ud for Guldborgsund, men kommunen oplever også
et fald i antallet af unge. Kommunen har mistet næsten 5 procent af alle unge mellem 18 og 29
år.
Selvom det i sammenligning med Lolland Kommune ikke lyder af
mange, så er Guldborgsund Kommune den 16. dårligst stillede kommune i Danmark ud
af 98, når det kommer til fastholdelse af unge.
Det viser tal fra Hans Thor Andersen, der er forskningschef
for Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Her bliver eleverne spurgt, om de bor i området om 10 år. Skærmbillede fra videoen med de unge.
Hvis bare de kommer hjem
Er det slemt?
Det er et stort problem for de to sydhavskommuner, at de unge ikke ser nogen fremtid for sig i kommunerne.
Når unge forlader deres hjemstavn, er det oftest ikke så slemt, da de fleste uddanner sig og får erfaring udenfor fødekommunen. Men begge kommuner har store problemer med at få de udrejste til at vende hjem igen.
Forskningen viser, at Lolland og Guldborgsund Kommune er nogle af de kommuner, der oplever den største fraflytning af unge, samtidig med at tilflytningen ikke matches. Det betyder, at flere forlader kommunerne, end der kommer til - og det koster penge.
Tilflyttere betaler skat i kommunekassen, men hvis de unge fortsætter med at tage deres potentiale og løn med over kommunegrænsen, kigger kommunerne ind i en fremtid med konstant faldende indtjening.
Er det virkelig så slemt, at unge flytter fra
yderkommunerne?
- Nej, tværtimod. Det er kun godt. Men de skulle bare gerne komme
tilbage med en god uddannelse og eventuelt en familie i bagagen. Og være med
til at skabe det nye og velfungerende yderområde, siger Hans Thor Andersen.
- Og det er måske i virkeligheden det store problem.
For tal fra Danmarks Statistik viser, at på under fire år er
Lolland Kommunes befolkning skrumpet med tre procent, mens Guldborgsund Kommune er
blevet cirka 2 procent mindre.
Siden 2008 har Lolland Kommune mistet 19 procent af sin befolkning, og Guldborgsund har mistet 6,6 procent.
Annonce
Det peger i retning af, at de unge ikke kommer tilbage til
fødekommunen, når de først har forladt den.
Ikke kommunens skyld
- Hvis du vil have en uddannelse, så skal du flytte, fordi
uddannelsesinstitutionerne er flyttet langt væk i mange tilfælde, siger Hans
Thor Andersen.
Institutlederen peger på, at 00’ernes og 10’ernes
centralisering har skadet yderområderne, og at der ikke er taget tilstrækkelige
skridt mod at komme uligheden til livs.
- Det har nok været en begejstring over at effektivisere,
der har tvunget både uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen og så videre til
at lave stadig større og mere koncentrerede enheder nogle få steder frem for at
være over det hele, forklarer han.
- Og der kunne man sige, at en regionalpolitik kunne have
haft til formål, at vi også skal være de steder, hvor der ikke er tæt befolket, fordi alle skal serviceres og have muligheden for et nogenlunde almindeligt liv.
Det er langt fra en problemstilling, som lokalpolitikerne
selv kan løse, der skal større kræfter til at gøre op med de strukturelle
problematikker, mener Hans Thor Andersen.
