Af hensyn til fødevaresikkerheden, tilbagekalder Fælleskøkkenet mad med udløbsdato fra 15. til 19. april.
Det fermgår i en pressemeddelelse fra Fælleskøkkenet.
Maden er blevet leveret til borgere i Lolland og Guldborgsund kommuner samt til Region Sjælland. Årsagen er, at maden i en kortere periode været opbevaret under let forhøjede temperaturer.
Lolland og Guldborgsund kommuner, og Region Sjælland har fået besked fra Fælleskøkkenet og er blevet bedt om at kassere den pågældende mad. Den mad, der er leveret direkte til borgerne, sørger industrikøkkenet for selv at tilbagekalde. Beredskabet er onsdag eftermiddag ved at hente den tilbagekaldte mad. Borgerne vil samtidig få udleveret ny mad.
Noget er spist
En stor del af maden fra den pågældende periode vil allerede være spist. Det er Fælleskøkkenets vurdering, at der er en meget lille risiko forbundet med at have spist maden.
Fælleskøkkenet har henvist borgerne til egen læge, hvis man oplever symptomer i forbindelse med indtagelsen af maden.
Havregrød tilbagekaldt
Fælleskøkkenet har kontaktet alle relevante myndigheder, herunder Fødevarestyrelsen. Problemet er isoleret og løst ifølge Fælleskøkkenet, og der er ingen risiko forbundet med udleveret mad udover den pågældende periode.
I januar 2023 måtte Fælleskøkkenet også tilbagekalde mad. Dengang var der tale om præfabrikeret havregrød, som ikke levede op industrikøkkenets kvalitets-niveau.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol