Latterlig.
Sådan betegner Socialdemokraterne kritikken af oppositionens forslag om at indføre en afgift på 0,25 procent på aktiehandel - en afgift, der ifølge Danica Pension vil koste landets pensionsopsparere hele 1000 kroner om måneden.
- Det er et helt urealistisk højt beløb, siger Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup.
Han ser sig dog ikke stand til selv sætte et beløb på, hvor meget aktieafgiften vil koste den typiske pensionsopsparer.
- Men det er meget, meget langt fra de 1000 kroner. Vi har på baggrund af beregninger fra skatteministeriet skønnet, at der alt i alt er fire milliarder kroner at hente på afgiften, siger Nich Hækkerup og fortsætter:
- Hvis Danicas beregninger skulle være korrekte, ville der jo være det seksdobbelte at hente på pensionerne alene, siger han.
Han mener, at pensionsselskaberne og Københavns Fondsbørs, der også kritiserer forslaget, har en direkte økonomisk interesse i at være ude med riven efter afgiften.
I 1999 afskaffede daværende skatteminister Ole Stavad (S) en aktieafgift i lighed med den, som S-SF nu foreslår.
Dengang lød begrundelsen, at den teknologiske udvikling gjorde det nemmere at handle med aktier i andre lande, hvorfor afgiften gik ud over Københavns Fondsbørs, skriver Jyllands-Posten onsdag.
Men ifølge Nick Hækkerup er der nu flere andre lande, der overvejer at indføre skat på aktiehandel.
- På EU-plan er der i øjeblikket en intensiv drøftelse af en sådan afgift, og også i Verdensbanken er der overvejelser om det samme, siger han.
Spørgsmål: Men hvis EU indfører en aktieafgift, vil det vel bare blive endnu dyrere for danskerne?
- Eller også ville man så reducere den danske, men det har vi jo ikke regnet ind i den danske model, lyder det fra Nick Hækkerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie