Socialdemokraterne forlanger grundig redegørelse, efter oplysning om at integrationsminister Rikke Hvilshøj selv var involveret i syg irakisk drengs asylsag.
Den 13-årige psykisk syge drengs asylsag ligner et utal af andre sager, hvor regeringen prøver at skjule problemerne ved at lukke sagerne, når de bliver taget op af pressen, mener Socialdemokraterne.
- Sagen er desværre endnu et typisk eksempel på den kynisme, der præger den nuværende regering, når det kommer til menneskeskæbner. Først når medierne begynder at interessere sig for åbenlyst urimelige sager, griber regeringen ind, siger den socialdemokratiske socialordfører, Mette Frederiksen.
Hun forlanger en grundig redegørelse fra integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), efter at det er kommet frem, at ministeren selv har haft sagen til underskrift.
- Læser ministeren ikke sine papirer, spørger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie