En trafikmafia skal kæmpe for Roskilde på Christiansborg. Det mener socialdemokraten Mette Gjerskov, der ligefrem opfordrer til en Roskilde-mafia, der skal kæmpe for bedre togforbindelser til byen.
Jernbaneskinnerne på Sjælland er hårdt belastede, og Trafikstyrelsen undersøger for tiden to forskellige muligheder, der kan løse problemet. En ny jernbane over Køge til Ringsted eller en udbygning af den nuværende jernbane over Roskilde til Ringsted med et femte spor. Socialdemokraterne har sagt, at partiet ser de største muligheder i en ny jernbane over Køge, men Mette Gjerskov vil i stedet kæmpe for sit lokalområde.
- Jeg er parat til at stemme for et femte spor i Folketinget - uanset om resten af den socialdemokratiske gruppe er med mig. Det har jeg allerede sagt meget tydeligt på Christiansborg. Mit spørgsmål er nu: Hvem af kandidaterne fra de øvrige partier i Roskilde vil gøre det samme? For mig er tog til tiden i Roskilde hjerteblod, siger Mette Gjerskov. /ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie