Socialdemokraterne og SF afviser finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) beregninger af S-SF's finanslovudspil.
Ministeriet er kommet frem til, at Socialdemokraterne og SF's finanslovforslag efterlader et hul i statskassen på 10 milliarder kroner, hvis Danmark skal leve op til EU's krav om at styrke dansk økonomi med 24 milliarder kroner over de næste tre år.
- Finansministerens papir er fabrikeret til lejligheden og endnu et udtryk for Claus Hjort Frederiksens tvivlsomme brug af embedsmænd i egen sags tjeneste, hedder det i en fælles pressemeddelelse fra de to oppositionspartier.
Beregningen kommer efter, at finansministeren overraskende under Folketingets førstebehandling af VK-regeringens eget finanslovforslag tirsdag pludselig præsenterede Finansministeriets "foreløbige vurdering" af de to oppositionspartiers finanslovforslag.
De endelige beregninger viser samme resultat som de foreløbige, og vurderingen fra ministeriet er, at S og SF overvurderer indtægterne i deres forslag.
S-finansordfører, Morten Bødskov, mener dog, at finansministeren modsiger sig selv, fordi han både summer den røde plan op til, at danskerne vil få ekstra skatter for cirka 11.000 kroner om året per husstand - svarende til den fulde skattestigning i planen - men samtidig afviser, at planen giver så mange penge til statskassen, som S og SF antager.
- Begge dele kan ikke være sande, og finansministeren har et stort forklaringsproblem. Når Claus Hjort Frederiksen kaster mudder på S-SF-planen lægger han planens fulde provenu til grund for sin smædekampagne. Men når han skal vurdere om S-SF-planen indfrier EU-henstillingen om at forbedre den strukturelle holdbarhed med 24 milliarder kroner i 2013, mangler der pludselig 10 milliarder kroner, siger Morten Bødskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie