Det er katastrofalt, at regeringen nu slækker på miljøkrav for at hjælpe landbruget gennem den økonomiske krise.
Kritikken kommer fra S og SF, der mener, at ændringerne både skader miljøet og skaber en usikkerhed hos landmændene, der ikke ved, hvornår de kommer til at leve op til miljøkrav.
Regeringen siger, at målsætningen fortsat er, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 19.000 ton i 2015. Men de 10.000 ton skal undersøges nærmere i et udvalg, og først når det udvalg er færdig i 2011, vil regeringen og Dansk Folkeparti afgøre, hvad der skal ske.
- Landbruget står i en meget alvorlig krise, og med regeringens tiltag går de danske landmænd en usikker fremtid i møde. Hvis landbruget skal have en chance for at komme igennem krisen både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt, skal de kunne planlægge, siger Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.
SF's Ida Auken er helt enig.
- Det ser ud til, at miljøministeren er sat under administration af fødevareministeren. Det skaber et problem, når unge landmænd ikke kender deres fremtidige forhold, når de skal etablere sig. For landmændene kommer før eller siden til at reducere det oprindelige mål for at leve op til EU's krav, siger Ida Auken.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie