Folk, der kun får enten en mobiltelefon eller en computer betalt af deres arbejdsgiver, skal fremover slippe for den omstridte multimedieskat.
Folk der både får en mobiltelefon og en computer betalt af deres arbejdsgiver, skal derimod fortsat betale multimedieskat.
Det foreslår Socialdemokraterne og SF, der mandag fremlægger deres fælles bud på næste års finanslov.
- Vores forslag er, at hvis du bare har fået én enhed af din arbejdsgiver, så vil vi lempe de pågældende ud af ordningen, siger finansordfører Morten Bødskov (S) til TV 2 Nyhederne.
Det vil gøre livet betydelig lettere for politibetjente, folkeskolelærere, tømrere og andre, der har arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner eller computere, mener de to partier.
Lempelsen af multimedieskatten vil ifølge S og SF komme 100.000 danskere til gode og koste 100 millioner kroner.
Men skatteminister Troels Lund Poulsen (V) skyder forslaget ned.
- Det er simpelt i en socialdemokratisk optik, men ikke i en ganske almindelig hverdags optik, hvor man skal have et skattesystem til at fungere, siger ministeren.
Og det bliver svært at samle politisk flertal for forslaget, for Dansk Folkeparti er også imod.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie