Det skal med en rød regering være gratis for barnløse par og enlige at få fertilitetsbehandling i offentligt regi.
Det skriver Dagbladet Information.
Sidste år indførte regeringen sammen med Dansk Folkeparti en egenbetaling på mellem 2000 og 30.000 kr. - afhængig af behandlingstype, hvilket skulle spare det offentlige for 200 millioner kroner årligt.
Siden er antallet af børn født ved hjælp af insemination eller kunstig befrugtning i offentligt regi faldet med 20 procent, skriver Information.
- Tallene for de private klinikker ikke er afdækket, men et estimat lyder på, at egenbetalingen har ført til, at der er kommet op til 1000 færre børn til verden, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen til avisen.
Hun betoner, at 90 procent af alle årsager til ufrivillig barnløshed skyldes sygdom:
- Og det er forkert at indføre brugerbetaling på behandling af sygdomme på offentlige hospitaler, som regeringen har gjort. Det fører til en social slagside i forhold til, hvem der kan få behandling, siger hun til Information.
Også sterilisation er med på listen over de indgreb, som en rød regering vil fritage for egenbetaling.
Også den radikale næstformand, Morten Østergaard, finder egenbetalingen på fertilitetsbehandling uhensigtsmæssig, ligesom Enhedslisten og SF melder sig parate til en afskaffelse af brugerbetalingen.
Men Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen har ikke meget tilovers for løftet om gratis hjælp til de barnløse:
- Det er en omgang populisme her midt i valgkampen. Vi vil også gerne afskaffe brugerbetalingen igen, men først når vi har konkrete penge at gøre det for, siger hun og understreger, at udredning og diagnosticering fortsat er fritaget for egenbetaling.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie