Der kommer ikke højere boligskatter, hvis Socialdemokraterne kommer i regering ved næste valg.
Det garanterer partiet efter, at LO's formand Harald Børsting har luftet et ønske om højere skatter til boligejere.
Harald Børsting siger til Avisen.dk, at "vi skal ramme dem, der har fået" og peger selv på boligbeskatningen.
- Det kommer ikke til at ske, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
- Socialdemokraterne hæver ikke andre skatter end oplyst i deres plan. Så partiet har ingen planer om højere boligskatter, fastslår Henrik Sass Larsen.
Socialdemokraterne har meldt ud, at de vil indføre den såkaldte millionærskat, øge skatten for banker og beskatte handlen med aktier.
Desuden har S, SF aftalt med LO, at der skal skaffes 15 milliarder kroner fra arbejdsmarkedet for at finansiere planen.
Men Socialdemokraterne og LO ser forskelligt på andre emner for eksempel boligskatten understreger Henrik Sass Larsen.
SF's skatteordfører Jesper Petersen afviser også blankt, at højere boligskatter kommer på plakaten under en rød regering.
De forsikringer tror skatteminister Troels Lund Poulsen (V) imidlertid ikke på.
Harald Børstings udmelding er et signal om, at skatteskruen ikke stopper ved millionærskatten og højere skatter for banker og aktiespekulation under en rød regering, siger skatteministeren.
- Det er befriende ærligt, at Harald Børsting nu taler helt ud om, hvad der vil ske. Der kommer langt flere skatter, som rammer flere mennesker, siger skatteministeren, der drillende omtaler Harald Børsting, som S og SF's åndelige finansminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie