Samuelsen: Jeg er holdt op med at tale om topskattelettelser
Liberal alliancens leder, Anders Samuelsen, er holdt op med at tale om skattelettelser. Nu fokuserer han på forhandlingerne om regeringens skatteudspil.
Foto: /ritzau/AP/Szilard Koszticsak/arkiv
/ritzau/AP/Szilard Koszticsak/arkiv
Regeringens udspil giver større lettelse til folk med høje lønninger, end det giver indtryk af, lyder kritik.
Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, er holdt op med at tale om topskattelettelser og vil i stedet fokusere på at lykkes med de kommende forhandlingerne.
I regeringens skatteudspil er der en større skattelettelse til personer med høje lønninger, end hvis man havde valgt at sænke topskatten med 2,7 procentpoint.
- Jeg er holdt op med at tale om topskattelettelser, det gjorde jeg for et par uger siden.
- Jeg er interesseret i at prøve at få skabt nogle reformer i en situation, hvor vi på den ene side sikrer, at danskerne får lov til at beholde flere af deres egne penge og på den anden side får skabt vækst, fremgang og beskæftigelse, siger han.
Dansk Folkeparti har beskyldt en del af udspillet for at være topskattelettelser i forklædning, og det argument er økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen enig i.
Han har overfor Berlingske betegnet det som "en topskattelettelse, bare med et andet navn":
- Der er ingen tvivl om, at når du laver noget, der letter marginalskatten for de højeste indkomster, så vil manden med den største årsindkomst også få den største skattelettelse. Det er ret simpelt.
Regeringen lægger op til helt at skrotte loftet over beskæftigelsesfradraget og indføre et nyt jobfradrag. Det vil sænke skatten på den sidst tjente krone.
Dansk Folkeparti er ikke tilhængere af at fjerne et loft på et fradrag, som giver den samme effekt, men hedder noget andet ifølge partiet.
For to uger siden aflivede Anders Samuelsen flere års kamp for at få topskattelettelser igennem. Han slog fast, at det ikke bliver en del af efterårets skatteforhandlinger, da det ikke var muligt at få flertal.
Anders Samuelsen ønsker ikke at kommentere, hvad forskellen er på regeringens udspil og en topskattelettelse på 2,7 procent.
- Den debat ønsker jeg ikke at gå ind i, nu diskuterer vi registreringsafgift, beskæftigelsesfradrag, særlig bundfradrag og det sociale frikort.
- Der er rigtig mange ting på paletten nu, og jeg ser rigtig meget frem til at forhandlerne nu går i gang og får skabt nogle gode resultater, siger han.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie