Samuelsen skal møde ministeren der kaldte Trump idiot
Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), mødes i næste uge med den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson (billedet). Foto: Scanpix/Nicholas Kamm/arkiv
Scanpix/Nicholas Kamm/arkiv
Den danske udenrigsminister skal mødes med sin amerikanske kollega Rex Tillerson for at pleje alliancer.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skal mandag og tirsdag i næste uge til Washington, hvor han skal mødes med den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
- USA er vores vigtigste udenrigs- og sikkerhedspolitiske allierede. Det er en stærk alliance, som naturligvis løbende skal plejes. Det vil jeg blandt andet gøre med mit besøg, udtaler Samuelsen i meddelelsen.
Samuelsen har tidligere mødt Tillerson - blandt andet i forbindelse med et møde om Arktis sidste år.
På sin facebookprofil har Samuelsen beskrevet Tillerson som "meget, meget sympatisk: Tænksom, velovervejet, lyttende, handlekraftig når det er påkrævet."
Det er dog noget uklart, hvilken rolle udenrigsminister Tillerson spiller i den amerikanske regering for tiden, fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i amerikansk historie.
- Der var store forventninger, da han tiltrådte, om at han ville være en af de "voksne" omkring Trump, siger Bjerre-Poulsen.
- Men om Trump nogensinde er kommet til fuldstændig at stole på ham, vides ikke rigtig. Der har været nogle kurrer på tråden.
Blandt andet, at Tillerson på et møde i sommer ifølge amerikanske medier skulle have kaldt præsident Donald Trump for noget, der bedst kan oversættes med "idiot".
Derudover har Trump offentligt beskyldt Tillerson for at spilde tiden i sine bestræbelser på at forhandle med Nordkorea.
- Tillersons indflydelse synes også at være noget svækket af, at Trump har så stor tillid til sin svigersøn, Jared Kushner, som han har sat i spidsen for fredsprocessen i Mellemøsten, vurderer Bjerre-Poulsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie