Sass afviser at ville trække Danmark ud af konventioner
Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) og S-formand Mette Frederiksen har været i vælten torsdag om konventioner (arkiv). Foto: © Uffe Weng/Ritzau Scanpix
© Uffe Weng/Ritzau Scanpix
S-gruppeformanden mener tilsyneladende, at hans udtalelser i tv-program er blevet fejlfortolket.
Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har for første gang ytret sig i sagen om de udtalelser, han onsdag fremsatte i tv-programmet "Pind & Sass" på TV2 News.
Her udtalte han sig stærkt kritisk om internationale domstole og konventioner og sagde, at Danmark skulle arbejde på at "rode sig ud af" disse.
På sin Facebook-profil skriver Henrik Sass Larsen torsdag følgende:
- Hov! - man må altså godt debattere Menneskerettighedsdomstol, konventioner mv. og være kritisk, uden samtidig at folk lægger til grund, at jeg vil udmelde Danmark ensidigt af disse, for det har jeg ikke sagt eller ment.
Henrik Sass Larsen sagde blandt andet dette i "Pind & Sass":
- Noget af det mest ødelæggende, det er den menneskeretsdomstol. Jeg mener, at den har blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden.
Gruppeformanden henviste i programmet til, at domstolen over årene har fortolket menneskerettighederne dynamisk.
Den magt, domstolen har fået, har givet grobund for ekstreme bevægelser, lød analysen fra Sass.
- Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen, sådan at det ikke er dem, der sidder og bestemmer, sagde han.
Tidligere torsdag blev hans udtalelser undsagt af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
- Jeg vil gerne slå fast, også så det ikke kan misforstås, at Danmark i vores øjne ikke skal udtræde af nogen konventioner, og vi kommer ikke til at arbejde for, at det bliver tilfældet, siger hun.
Henrik Sass Larsen har ikke ladet sig interviewe om sagen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie