På trods af stor uenighed og mangel på fremskridt har den amerikanske senator John Kerry stadig tiltro til, at de internationale klimaforhandlinger i København vil resultere i en ny global klimaaftale.
- Jeg har meget store forhåbninger til, at vi får en aftale, siger John Kerry til Ritzau.
Demokraternes tidligere præsidentkandidat spiller en nøglerolle på klimatopmødet i Bella Center.
Og han er sikker på, at det vil lykkes for verdens lande at blive enige om de sidste store udeståender.
- Jeg tror virkelig, at vi med god vilje og med alvorligt fokus på formålet vil få en aftale. Vi må fuldføre opgaven i løbet af de næste dage, hvor vi skal afslutte en række vigtige emner, lyder meldingen fra den amerikanske senator.
John Kerry er formand for Senatets magtfulde udenrigsudvalg, men han er samtidig meget optaget af at bakke op om den klimalov, der er afgørende for, om USA kan tilslutte sig en bindende international traktat.
Kerry er medforfatter til Senatets klimalov, der lægger loft over udslippet af CO2 fra kraftværker og industrivirksomheder.
Loven er inspireret af klimaloven fra Repræsentanternes Hus, hvor den er på plads, mens forhandlingerne i Senatet kører meget træge.
John Kerry lader sig ikke afskrække af, at forhandlingerne i København indtil viddere har været mere præget af nervøsitet og kaos end reelle fremskridt.
- Denne proces går altid op og ned. Vi må lade processen fortsætte, siger han.
Den 66-årige senator har deltaget i hvert eneste FN-klimatopmøde siden den første samling i Rio de Janeiro i 1992.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie