SF stiller nu et beslutningsforslag om at fjerne forbuddet mod salg af billeder af homosex til børn under 16 år.
Forslaget kommer, efter at EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har kritiseret forbuddet. Begge mener, at der er tale om diskrimination, da straffelovens paragraf 234 sidestiller "homofile kønslige forhold" med sadistisk indhold og perversiteter.
- Jeg er overrasket over, at vi 2011 overhovedet kan sidestille homoseksualitet med perversiteter, siger SF's ligestillingsordfører, Kamal Qureshi.
- Det forbud må selvfølgelig afskaffes, for det fuldstændig oldnordisk på den måde at differentiere mellem forskellige former for seksuel orientering, siger Kamal Qureshi.
I den forklarende note til paragraf 234 fremhæves, at "nutidens børn og unge er fra aviser, fjernsyn og kiosker så vant til nøgenbilleder og samlejescener, at disse ting i dag næppe kan betragtes som utugtige i forhold til paragraf 234, medmindre der er tale om billeder af homofile kønslige forhold eller billeder af sadistisk indhold eller perversiteter".
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie