SF vil sende sygeplejersker og politifolk frem i køen til boliger
SF holder sommergruppemøde onsdag. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Pia Olsen Dyhr (SF) siger, at bestemte faggrupper skal kunne tilbydes en almen bolig i en af storbyerne.
Landets kommuner skal kunne anvise almene boliger til bestemte faggrupper, mener SF.
Det siger partiets formand Pia Olsen Dyhr til Berlingske.
Udmeldingen kommer inden SF's sommergruppemøde, der finder sted onsdag.
Det er eksempelvis politifolk, sygeplejersker og sosu'er, der skal have mulighed for at få tilbudt en almen bolig i storbyen.
- Boligpriserne drøner gennem himlen lige nu. De færreste har råd til at købe eller leje en bolig i storbyerne. Hvis vi ønsker at have byer, hvor det ikke kun er de rigeste, der har råd til at bo, så er vi nødt til at tage udfordringen alvorligt, siger Pia Olsen Dyhr til Berlingske.
Ud over forslaget om anvisninger til almene boliger, er der to andre elementer i SF's krav til boligforhandlingerne, der finder sted i efteråret.
En af de to ting er, at det skal være lettere at yde lån til grundløb i forbindelse med alment boligbyggeri.
Som reglerne er i dag, kan kommuner yde den slags lån i områder, hvor byggegrunde er dyre, hvis den forventede befolkningstilvækst er på 10.000 fra 2014-2025. Det krav vil SF have fjernet.
Derudover vil partiet gøre det muligt for kommuner at kræve, at mindst en tredjedel skal være almene boliger, når der udlægges nye grunde til boligbyggeri. I dag er det en fjerdedel.
Hun siger til avisen, at SF vil bringe forslagene med til boligforhandlingerne, der finder sted til efteråret.
- Det er vigtigt for os. Det vil være vores krav - det er ikke ultimativt, men jeg kan ikke forestille mig, at vi laver en boligaftale, uden at noget af det her er med. Anvisning af boliger er vigtigt. Det må kunne åbnes op i en boligaftale, og det vil være et krav fra vores side, siger hun til Berlingske
Pia Olsen Dyhr siger til Berlingske, at de faggrupper, hun nævner, er nogen, der er brug for, men som ikke bor i de store byer, fordi de ikke har råd.
Bent Madsen, der er administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger siger til Berlingske, at han er enig i, at der boligmarkedet er presset, men han mener ikke, at SF's forslag er det rigtige.
Han mener, at udbuddet er for lille i dag, og at SF's forslag vil presse de laveste indkomstgrupper.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie