SF's velfærdsskat møder bred politisk modstand

Flere partier afviser SF's forslag, som hæve bundskatten 60 milliarder kroner i næste tiår for at forbedre velfærd.

Forslaget lægger en ekstra månedlig udgift på 50 kroner for en LO-arbejder, mens en direktørfamilie skal betale 227 kroner mere.

Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, kalder SF's forslag "rigtig dårligt".

- Der er ikke tale om en særskat. SF ønsker at øge bundskatten. Det er ikke en god idé. SF mener, at høje skatter automatisk giver bedre velfærd. Det, mener vi, er forkert, siger Joachim B. Olsen.

Enhedslisten skyder også forslaget ned ligesom Socialdemokraterne og Venstre, selv om partiet gerne vil bruge flere penge på velfærd.

- En mere oplagt finansieringskilde er at rulle de sænkninger af topskatten og selskabsskatten tilbage, som SF var med til at gennemføre i 2012. De koster nemlig alene i 2016 henholdsvis to og tre milliarder kroner, siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, og fortsætter:

- Blev de rullet tilbage, ville der alene på den konto være fem milliarder kroner mere til velfærd. Betydeligt mere end de 1,7 milliarder kroner, som SF har regnet sig frem til, at deres nye forslag vil indbringe.

SF's ungdomsparti afviser ligesom Enhedslisten at hæve bundskatten.

- Lad os indføre en millionærskat, sætte skatten op på arv og lade boligejerne betale noget mere, men at hæve bundskatten er at tage fra dem, der i forvejen har mindst, det giver ingen mening, siger SF Ungdoms formand, Nanna Bonde.

SF vil hæve bundskatten med 0,21 procent. Det øger skattetrykket med to milliarder kroner, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos.

- Vores beregninger viser, at beskæftigelsen vil falde svarende til cirka 800 personer, siger han.