Skifergas: S-borgmester føler sig svigtet af minister
Frederikshavn-borgmester undrer sig over, at energiministeren ikke vil tillade flere skifergasboringer.
Frederikshavns borgmester, Birgit Hansen (S), føler sig ladt i stikken af klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R), efter at sidstnævnte i sidste uge udtalte, at han ønsker at sætte en stopper for fremtidige boringer efter skifergas i Danmark.
- Vi vil lade skifergassen blive i jorden og sige stop for nye tilladelser om boringer, sagde Rasmus Helveg Petersen til Politiken.
Boringerne i Dybvad i Frederikshavn Kommune skal dog ikke stoppes, lød det.
I et læserbrev til TV2/Nord skriver Birgit Hansen blandt andet følgende:
- Nu sælges vi igen i det nordjyske i spørgsmålet om skifergas-udvinding. Ministeren vil ikke give flere tilladelser, "før vi ser, hvordan det spænder af i Nordjylland".
- Hvis ministeren mener, man traf så forkert en beslutning, da tilladelsen blev givet i 2010, hvor er så ministerens mod til at stoppe processen nu?
- Hvorfor skal nordjyske borgere leve med en beslutning, som ministeren nu mener, er forkert?, lyder det fra Birgit Hansen.
Når det er staten, der ejer den danske undergrund, så er det folketingsmedlemmerne, der skal beslutte, om skifergas skal udvindes, mener Birgit Hansen.
- Ministeren angav til Ritzau, at det var byrådets ansvar at tage stilling til ansøgninger om tilladelse til at etablere prøveboringer efter skifergas.
- Nej, intet er mere forkert. Om udvinding af skifergas skal indgå i dansk energipolitik, er i høj grad ministerens ansvarsområde, skriver borgmesteren.
Udmeldingen fra Rasmus Helveg Petersen er i øvrigt et brud på regeringens nuværende linje.
Socialdemokraterne vil fortsat gerne udvinde skifergas, hvis det viser sig at være miljømæssigt forsvarligt, udtalte Thomas Jensen, Socialdemokraternes ordfører på området, til Politiken.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie