Stephanie Lose overlever stort Villy Søvndal-comeback
SF stormer frem, men det bliver ikke nok til at afsætte Venstre og Stepanie Lose, erkender rød blok.
Mere end en fordobling af SF bliver ikke nok til at sikre rød blok sejren i Region Syddanmark. Det erkender partierne i opposition til Venstres Stephanie Lose (V) ifølge TV2.
Venstre beholder dermed posten som regionsrådsformand trods en lille tilbagegang.
Med 99 procent af stemmerne optalt går SF fra 4,5 procent af stemmerne til 13,7 procent. SF har ved dette valg stillet med den tidligere formand Villy Søvndal som spidskandidat.
Det giver en fremgang på fire mandater. Dermed kommer seks SF'ere i regionsrådet.
Både Socialdemokraterne og Venstre går et par procentpoint tilbage. Det koster henholdsvis et og to mandater for de to partier, der blev klart størst.
Ligeledes er der tilbagegang til Enhedslisten, der dog holder fast i sine to mandater. Tilgengæld betyder en tilbagegang til Konservative, at de mister en plads i regionsrådet.
Valget er det første med Stephanie Lose som regionsrådsformand. Ved sidste valg stod Carl Holst i spidsen for Venstre.
Siden da har regionen været igennem flere dårlige historier.
Det har både handlet om et udbud af regionens ambulancetjeneste, der endte med at blive trukket hjem til regionen igen, samt en sag om Carl Holsts brug af en ansat under Folketingsvalgkampen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie