Stevns-borgmester mister borgmesterkæden efter partiskift
Der har været store uenigheder i kommunalbestyrelsen i Stevns, blandt andet om fredning af Stevns Klint. Foto: /ritzau/Bidstrup Stine/arkiv
/ritzau/Bidstrup Stine/arkiv
Borgmesterposten i Stevns ryger tilbage til Venstre med opbakning fra DF.
Venstre sikrer sig borgmesterposten i Stevns Kommune, selvom partiet har fået kommunalvalgets største vælgerlussing.
Partiet mister 17,9 procentpoint og lander på fire mandater. Men ifølge TV2 Lorry er det alligevel Venstres borgmesterkandidat, Anette Mortensen, der har kunnet samle et flertal bag sig på valgnatten.
Det står ifølge tv-stationen klart, efter at DF har valgt at pege på en kommunalbestyrelse med hende for bordenden.
Også lokallisten Nyt Stevns, der sidder på borgmesterposten i dag, har ifølge TV2 Lorry peget på Venstre-borgmesteren.
Lokallisten har en lidt speciel historie, idet den er stiftet af borgmester Mogens Hauggard Nielsen for relativt nyligt. Han blev ellers valgt for Venstre ved valget i 2013, men forlod siden sit parti.
Nyt Stevns har fået to mandater. Og ifølge TV2 Lorry får listen posten som formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Formanden af Børne- og Ungevalgets formandspost bliver besat af Dansk Folkeparti, mens formandsposten for Teknik- og Miljøudvalget får Konservative.
Formandsposten for Arbejdsmarkedsudvalget går til Venstre, skriver TV2 Lorry.
Byrådet har blandt andet været uenige om, hvorvidt Stevns Klint skulle fredes.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned