Stort politisk flertal afsætter 50 millioner til veteraner
Et stort flertal i Folketinget støtter veteranindsatsen med yderligere 50 millioner kroner over de næste tre år. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Partierne bag forsvarsforliget er enige om at styrke veteranindsatsen med 50 millioner kroner de næste år.
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at styrke indsatsen for veteraner.
Der er afsat 50 millioner kroner over tre år, og indsatsen er forankret i Veterancentret, fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S).
- Vores veteranpolitik er bleve markant bedre de seneste år, men vi er stadig ikke gode nok til at hjælpe den hårdest ramte gruppe, siger hun.
Det er den gruppe, som den ekstra indsats er rettet mod. Det er veteraner, som "ikke kan rulle gardinet op om morgenen", og som har brug for ekstra støtte.
En central del er botilbud for de hårdest ramte, som er en relativt lille gruppe.
- Det er dem, der kræver mest. De har brug for meget specialiserede og forskelligartede botilbud. Det er en af de helt store ting i denne styrkelse: Det specialiserede botilbud, siger Bramsen.
Et andet element er "rådgivning og vejledning", som ifølge ministeren bliver "i en helt anden liga end tidligere". Medarbejdere på Veterancentret kan hjælpe veteranerne igennem systemerne og knytte bånd til familierne.
Desuden er der afsat penge til fysisk og mental træning, opsøgende arbejde, beskæftigelse og støtte til veteraners familier.
Antallet af krigsveteraner i Danmark har været stærkt stigende, siden Danmark først deltog i fredsbevarende missioner i Eksjugoslavien.
Som led i Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har Danmark haft mange tusinde soldater udsendt. Også til missioner med hårde kampe.
Ifølge Veterancentret er der registreret lige under 40.000 veteraner i Danmark, mens det faktiske antal vurderes til "op mod 60.000".
Indsatsen for, og kulturen omkring, veteraner er derfor blevet opbygget fra bunden. Den indsats bliver nu styrket.
Det er De Konservatives forsvarsudfører, Niels Flemming Hansen, "rigtig glad for".
- Når vi er klar til at sende danske helte ud i verdens krigs- og brandzoner, har vi også en forpligtelse til at passe godt på dem, når de kommer hjem, siger han i en pressemeddelelse.
Det er et bredt flertal i Folketinget - forsvarsforligskredsen - bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance, der støtter den øgede indsats.
- En markant styrkelse af veteranindsatsen glæder os i den grad. Og herligt at opleve viljen til dette hos samtlige partier i forligskredsen, siger Dansk Folkepartis Søren Espersen i meddelelsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie