Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) får en hel del ekstra at se til i den kommende tid.
På lørdag overtager hun nemlig også ansvaret for Sundheds- og Forebyggelsesministeriet ved siden af sin nuværende ministergesjæft.
Det sker, fordi sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) er højgravid og går på barsel.
Det er endnu uvist, hvornår 29-årige Astrid Krag vender tilbage fra sin barselsorlov og til ministeriet.
Astrid Krag blev i sin tid udnævnt til minister, mens hun var gravid, og er ikke den første minister, der føder, mens hun er minister.
Både Margrethe Vestager (R), Ulla Tørnæs (V) og Lene Espersen (K) har fået et barn, mens de var ministre, og hver gang har det vakt opsigt i medierne.
Da Lene Espersen som justitsminister mødte på arbejde igen efter seks ugers pause med sønnen på armen, førte det til kritik af hende som mor.
Inden S-R-SF kom til magten, var Astrid Krag næstformand for SF's folketingsgruppe og ordfører for områder som integration og ældre.
Hun blev første gang valgt ind i Folketinget ved valget i 2007, men havde forinden i en kort periode snuset til folketingsarbejdet, da hun agerede stedfortræder for partiformand Villy Søvndal (SF) året før.
Astrid Krags substitut i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Pia Olsen Dyhr, blev ligeledes valgt ind for første gang i 2007.
Olsen Dyhr var en af dem, der kæmpede om formandsposten i SF i 2005, hvor Villy Søvndal som bekendt trak det længste strå.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie