Sygedagpengeaftale bliver først landet efter ferien
Der bliver ikke lavet en sygedagpengereform på denne side af sommerferien. Det sidste møde i forligskredsen, der består af alle partier minus Enhedslisten, er afholdt, og man kunne ikke nå til enighed.
Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) først kaldt parterne sammen igen efter ferien.
Regeringen har lagt op til at afskaffe den såkaldte varighedsbegrænsning, og det har været et af de store stridspunkter, fortæller Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen.
For ganske vist vil regeringen halvere sygedagpengeperioden til 26 uger, men man vil samtidig indføre en ydelse på kontanthjælpsniveau uden egentlig bagkant, der skal redde de op mod 1400 personer, der hvert år ryger ud af systemet uden forsørgelse.
- Vi synes ikke om at ophæve varighedsbegrænsningen og indføre en borgerlønslignende ydelse, som man i teorien kan have, helt frem til at man skal på pension, siger Hans Andersen.
Han frygter, at de personer, som bliver omfattet af en ny ydelse, ikke får nok hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. I det hele taget mener han, at der skal gøres langt mere for at skaffe de sygemeldte tilbage i arbejde.
- For mig er hurtig hjælp dobbelt hjælp. Og vi skal være endnu hurtigere, end vi er i dag, siger han.
De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær, er glad for, at ministeren har valgt at udskyde forhandlingerne.
- Der er simpelthen så mange ubekendte i forhold til at lande en aftale. Jeg er især skeptisk i forhold til at indføre en kontanthjælpsydelse uden begrænsning for visse syge, fordi jeg frygter, at det kan blive en syltekrukke.
- Jeg frygter, at det bliver en parkeringsplads, og det vil vi ikke være med til, siger Benedikte Kiær.
I dag modtager 430.000 personer hvert år sygedagpenge.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie