- Tænk på de svageste børn
Udvalgsformand Janne Hansen opfordrer til at man tænker sig om, inden man siger nej til børnehavemad.
I solidaritet med de svageste familier bør forældrene tænke sig om, inden de siger nej til en fælles madordning i børnehaverne. Det opfordrer formanden for børne- og undervisningsudvalget Janne Hansen (V) til, efter Folketidendes rundspørge forleden, som viser, at fire ud af 34 bestyrelsesformænd tror, der bliver en fælles madordning i deres institution. 17 formænd forventer, at man i deres institution vil sige nej til madordningen.
Tidligere har pædagogernes og -medhjælpernes fagforeninger Bupl og Foa gjort sig tilsvarende bekymringer i forhold til de svageste børn, som madordningerne ellers især var tiltænkt. De forældre sidder sjældent i bestyrelserne, og derfor er det de ressourcerige forældre, som godt kan finde ud af at smøre en madpakke, der kommer til at bestemme, og måske fravælger madordningen.
- Mange har især været bekymret for prisen for madordningen. Flere synes, den er dyr. Men man glemmer, at de dårligst økonomisk stillede familier jo netop ikke kommer til at betale. Har man friplads, vil maden være gratis eller tæt på. Her vil det jo være et løft. Det synes jeg, man skal huske på, inden man beslutter sig, siger hun.
- Tror du virkelig, at nogen forælder vil tænke sådan? Tænker de ikke bare på sig selv og deres eget barn?
- Jo, det gør de måske. Jeg har da også tænkt meget over, hvad jeg selv skal mene. Jeg har et - og snart to - børn i børnehave. Og indtil nu har jeg været irriteret over, at jeg skulle have en ordning trukket ned over hovedet. Omvendt kunne jeg også godt tænke mig at slippe for at smøre madpakker, men det afhænger helt af, hvilken kvalitet, vi ender op med at få, siger Janne Hansen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie