Tagsten var tæt på at ramme Løkke under interview
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Jan E. Jørgensen (V) delte valgmateriale ud ved Kongens Nytorv i København mandag formiddag. Kort forinden var Løkke tæt på at blive ramt af en tagsten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik et chok, men slap med skrækken mandag formiddag foran Nationalmuseet.
To dage før valgdagen var det nær gået grueligt galt for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Under et interview mandag formiddag ved Nationalmuseet i København var Løkke tæt på at blive ramt af en tagsten.
Det skriver TV2, som interviewede Løkke, da episoden fandt sted.
Tagstenen faldt fra cirka 12 meters højde, og den landede lige ved siden af Løkke. Ifølge TV2's reporter på stedet, Sverre Quist, landede tagstenen cirka en meter fra Løkke.
Ifølge TV2 var det en meget rystet Løkke, der blev ført i sikkerhed af sine PET-folk med det samme.
Berlingske-journalist Cathrine Bloch var også til stede, da episoden fandt sted. Hun skriver på Twitter, at "det så seriøst vanvittigt ud".
Løkke sundede sig et minut, hvorefter han kommenterede episoden.
- Jeg tror da, vi fik et chok alle sammen. Men heldigvis fik jeg ikke en tagsten i hovedet.
- Nu har vi så meget styr på det, at vi godt ved, hvad der skal ske i Venstre, hvis jeg havde fået en tagsten i hovedet, sagde han med et smil til TV2 efterfølgende.
- Lige et splitsekund står man og tænker "you never know". Det er en lille reminder om, at man ikke skal tage nogen ting for givet her i livet, sagde Løkke.
Der er intet, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag den faldende tagsten, oplyser Københavns Politi.
- Vi betragter det som et hændeligt uheld med en lykkelig udgang, siger vagtchef Leif Hansen.
Ingen kom til skade ved episoden. Nationalmuseet er ved at undersøge, hvorfor tagstenen faldt ned.
Det oplyser Nationalmuseets kommunikationschef, Jacob Frische.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie