Finansministeren kalder beskyldningerne for absurde. Valgkampen spidser til på talmagien. Socialdemokraterne beskylder nu Venstres finansminister, Thor Pedersen, for at lyve, når han omtaler regeringens kvalitetsfond som et historisk løft i de offentlige investeringer frem mod 2018.
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, siger, at det er direkte i strid med sandheden, når finansministeren taler om et "megaløft". - Det er utroligt, at Thor Pedersen gør det her. Det virker fuldstændig desperat, fordi han godt ved, hvor dårlig en sag han har. Alle økonomer og eksperter er jo enige - der er ikke tale om et løft over tid, siger Morten Bødskov.
Men beskyldningerne preller af på finansminister Thor Pedersen. - Socialdemokraternes påstand om, at jeg lyver, er absurd. Det er historisk, at man afsætter 50 milliarder kroner i en fond til nye og bedre fysiske rammer for sygehuse, skoler, daginstitutioner og plejehjem. Og det er nye penge, der kommer oveni de 30 milliarder kroner, som Danmark allerede bruger om året på investeringer i velfærdssamfundets fysiske rammer, fastslår Thor Pedersen. /ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie