Thorning tager på charmerundtur i Kina
Miljøminister Kirsten Brosbøl skal være med til at gøre stats´ministerens fremstød i Kina mere grønt. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Finn Frandsen/POLFOTO
Statsministeren besøger Kina for at styrke de politiske og erhvervsmæssige forbindelser til landet.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) besøger verdens største vækstøkonomi, Kina, i den kommende uge.
Statsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at besøget, der varer tre tage, skal "styrke de politiske og erhvervsmæssige relationer mellem Kina og Danmark og åbne døre for dansk erhvervsliv til gavn for vækst og arbejdspladser i Danmark".
Statsministeren bliver ledsaget af klima-, energi- og bygnings-minister Rasmus Helveg Petersen (R) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
Derudover deltager en delegation af erhvervsledere fra danske virksomheder og brancheorganisationer med interesse i Kina.
Statsministeren skal blandt andet mødes med Kinas premierminister, Li Keqiang, for at sætte nye mål for samarbejdet mellem Kina og Danmark.
Statsministerens besøg skal desuden sørge for at fremhæve nogle af dansk erhvervslivs spidskompetencer, særligt inden for energi, grøn omstilling og fødevarer.
Formålet er at sikre Danmark maksimalt udbytte af den voksende kinesiske efterspørgsel på avancerede løsninger inden for energi, grøn omstilling og fødevarer.
I den forbindelse besøger statsministeren danske og kinesiske virksomheder.
Herudover skal statsministeren deltage i World Economic Forum i Tianjin for at sætte fokus på Danmarks position, når det gælder klima og grøn teknologi.
Statsministeren vil også holde en tale til kinesiske studerende på Tianjin Universitet.
Endelig åbner statsministeren en udstilling om H.C. Andersen på Beijings Museum for Kvinder og Børn og indleder et større dansk kulturfremstød i Kina.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie