Søren Knudsen, chefredaktør
sk@folketidende.dk
@FT Leder Brødtekst:Tillykke til Lolland-Falster og resten af Danmark med valgets resultat. Et flertal valgte, at vi fortsat skal have en borgerlig regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen.
Et klogt valg, hvor det borgelige Danmark valgte det kendte og sikre for at sikre den positive udvikling Danmark er i.
Anders Fogh Rasmussen skriver sig nu ind i historiebøgerne, som den første Venstre mand, der vinder statsminister posten tre valg i træk.
Også et stort tillykke til de lokale kandidater. Der er al mulig grund til at ønske tidligere Nakskov-borgmester Flemming Bonne tillykke med det usædvanligt flotte personlige valg.
SF var som parti valgets store vinder og Flemming Bonne den store personlige vinder.
De mange stemmer er uden tvivl en klar markering fra de mange vælgere på Lolland og især Vestlolland, der følte sig forbigået ved kommunalvalget i 2005.
Venstre og Socialdemokraterne mistede rigtigt mange vælgere i går på Lolland.
Nu står Flemming Bonne i et dilemma, hvis han, som alt tyder på, bliver valgt til Folketinget. SF tillader ikke dobbeltmandater, og han kan blive tvunget til at forlade Lolland Byråd.
SF vandt valget på landsplan, men Bonnes flotte valg kan i yderste fald ende med at svække SF i Lolland Kommune.
Måske er det derfor, at Bonne er lidt uklar i mælet, når talen falder på spørgsmålet om, hvad han vil gøre nu.
Et nyt valg skal foretages af Bonne: Lolland eller København?
I skrivende stund er det fortsat usikkert, hvem der er valgt blandt kandidaterne på Lolland-Falster, men meget tyder på, at valget gik forholdsvis godt for Lolland-Falster.
Hvis alt går som det tegner til, så bliver fire - måske endda fem kandidater stillet op på Lolland-Falster valgt.
Og hvis det går den anden vej ender det med tre lokale MF"ere.
Det bliver ualmindeligt spændende at følge med i løbet af onsdag eftermiddag, når der sættes navn på taburetterne i Folketinget.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie