Venstre tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen har fået bevilget orlov fra Folketinget. Han afløses af den 55-årige byrådspolitiker Finn Thranum, Odder, som er hans første stedfortræder i Østjyllands Kreds.
Troels Lund Poulsen meddelte søndag, at han søger orlov fra Folketinget. Det skete, efter at det var kommet frem, at hans spindoktor, Peter Arnfeldt, forrige efterår forsøgte at lække Helle Thorning-Schmidts (S) fortrolige skatteafgørelse til Ekstra Bladets journalist Jan Kærgaard.
- Jeg må dog samtidig konstatere, at hele sagen om Helle Thorning-Schmidts skattesag i øjeblikket fuldstændig overskygger mit politiske arbejde. Derfor ser jeg mig på nuværende tidspunkt ikke i stand til at udføre mit politiske arbejde tilfredsstillende, sagde han.
- Derfor vil jeg i morgen (mandag) ansøge Folketingets formand om orlov fra mit hverv som folketingsmedlem, sagde Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.
Hans orlov, der er på ubestemt tid, skoses af Venstres hovedbestyrelsesmedlem Jens Stenbæk i Nordvestnyt.dk.
- At være medlem af Folketinget er et borgerligt ombud, som man ikke uden videre skal kunne bevilges orlov fra, bare fordi det er politisk bekvemt. Derfor vil det også være meget svagt af Folketinget, hvis Troels Lund Poulsen nu bevilges den orlov, siger Jens Stenbæk.
Troels Lund Poulsen har været under pres, siden SF's skatteminister, Thor Möger Pedersen, fredag nedsatte en undersøgelseskommission om Thornings skattesag efter redegørelser fra Skat Københavns chef, Erling Andersen, og departementschef Peter Loft.
Ifølge Peter Loft kunne et notat i sagen stamme fra Venstres pressetjeneste. Det afviste Troels Lund Poulsen straks og forklarede, at han og Peter Arnfeldt havde udformet notatet.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har udtrykt "fuld tillid" til Troels Lund Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie