Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil tirsdag enten trække sig eller blive afskediget som minister, oplyser TV2 Nyhederne.
Der vil ske på baggrund af den redegørelse, som Integrationsministeriet har udarbejdet om den stærkt kritiserede håndtering af de statsløse palæstinensere.
Ifølge TV2 har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans departementschef, Christian Kettel Thomsen, hele mandagen opholdt sig på Marienborg, hvor de har gennemgået redegørelsen.
Alt peger ifølge TV2 på, at konsekvensen af redegørelsen bliver, at Birthe Rønn Hornbech tirsdag er færdig som minister.
TV2 henviser til flere unavngivne kilder, som alle ifølge tv-stationen peger på, at Birthe Rønn Hornbech enten bliver nødt til at gå frivilligt, eller at statsministeren må udstede en fyreseddel.
Sagen har belastet regeringen og Venstre alvorligt, da den stort set har sat den politiske dagsorden i flere uger.
Statsministeren har også kaldt sagen om de ulovlige afslag for "irriterende". Ikke blot fordi loven ikke er blevet overholdt, men også fordi den er med til at overskygge de problemer, Danmark står overfor.
Sagen drejer sig om, at Birthe Rønn Hornbech i mere end et år har kendt til, men ikke reageret på, at Danmark ikke har fulgt to FN-konventioners krav om at give statsløse gunstige vilkår for at opnå statsborgerskab.
Birthe Rønn Hornbech undlod at rette op på håndteringen af sagerne, selv om hun blev opmærksom på fejlen i sensommeren 2008. I 2009 fik 14 statsløse palæstinensere således afslag på statsborgerskab.
I januar 2010 orienterede Rønn Hornbech Folketinget om fejlbehandlingen og i efteråret 2010 fik 35 statsløse statsborgerskab ved lov.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie