Medarbejderne på et plejecenter i Aalborg fastholder en ulovlig arbejdsnedlæggelse i 48 timer.
Der var forsoning i luften her til morgen i Aalborg, hvor de fleste at de cirka 80 ulovligt strejkende sosuassistenter fra i går valgte at genoptage arbejdet. Men en gruppe - medarbejderne ved Hassinghave - har dog valgt at forstætte strejken i endnu 24 timer.
- De fleste genoptog arbejdet, men Hassinghave har meddelt, at de kører igennem med 48 timers strejke, siger Lars Eriksen, formand for hjemmeplejens aktionsgruppe i Aalborg.
Formanden for FOA's afdeling i Aalborg, Kristian Gaardsøe, opfordrer de 35 medarbejdere til at vende tilbage til arbejde.
- Vi har selvfølgelig bedt dem om at gå i arbejde, da deres strejke er ulovlig. Jeg synes modsat, vi skal glæde os over, at der ikke er flere, der har brudt overenskomsten, siger formanden.
Gruppen i Hassinghave mødes torsdag morgen for at genoverveje, om man vil gå i arbejde. I mellemtiden tager et nødberedskab sig af plejecentrets 34 beboere, oplyser Hassinghaves leder Bente Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie