Der bliver næsten dobbelt så mange nydanskere med navne som Ahmed og Aisha i løbet af de kommende 40 år. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge Danmarks Statistik vil 610.000 danskere i 2050 stamme fra lande i Mellemøsten, Afrika eller Asien, mens der i dag bor 360.000 ikke-vestlige indvandrere her i landet.
Udviklingen fik sidste år den borgerlige regering og Dansk Folkeparti til at vedtage en undersøgelse, der skulle kulegrave, hvilke indvandrere der bor i Danmark om 40 år, og hvordan de kulturelt passer ind.
Men nu har social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) valgt at aflyse undersøgelsen.
- Nu er den tid heldigvis forbi, hvor Dansk Folkeparti definerer dansk integrationspolitik. Regeringen vil gennemføre en integrationsreform, som skal få flere i arbejde og sørge for, at færre ender i fattigdom.
- Som et led i den reform laver vi et offentligt integrationsbarometer, som blandt andet skal vise udviklingen i indvandrere og efterkommeres kriminalitet og beskæftigelse. Derfor er der ikke længere behov for undersøgelsen, siger Karen Hækkerup.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, mener, at aflysningen af undersøgelsen betyder, at det danske samfund går glip af vigtig viden om indvandringens mere dybtgående kulturelle og sociale konsekvenser.
- Det er meget ærgerligt. Vi har brug for at vide, hvilken karakter indvandringen i Danmark antager frem mod 2050, og hvordan man kan sikre, at de mennesker, der kommer til Danmark, bliver en del af det danske samfund, siger Martin Henriksen.
Dansk Folkeparti fik vedtaget undersøgelsen som en del af den såkaldte 2020-aftale med den borgerlige regering.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie