Folketingsvalget kan sende boligmarkedet ned i endnu lavere gear, hvis usikkerhed om boligskatten får køberne til at tøve, mener boligadvokat. Cheføkonom uenig.
Usikkerheden om hvilken skattepolitik, der kommer til at herske efter det kommende folketingsvalg, kan sende det i forvejen meget søvnige boligmarkedet helt i dvale. For nogle boligejere kan det få stor betydning, om skattestoppet holder en valgperiode mere, vurderer formanden for de Danske Boligadvokater, Henrik Høpner.
- Det afhænger helt af, hvem der vinder valget. Mange vil formentlig være usikre på at købe fast ejendom lige nu, vurderer han. Usikkerhedsfaktoren for boligejerne er specielt boligskattestoppet. Hvis en ny regering dropper skattestoppet, så boligejerne skal betale skat af den aktuelle ejendomsværdi, kan det for nogen betyde en betragtelig merskat, mener han.
Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, mener, at der er andre forhold, der er langt mere afgørende for boligmarkedet, end begivenhederne på Christiansborg - som renteudviklingen og den almindelige økonomiske udvikling.
- Boligmarkedet er i en nedadgående tendens, og den vil fortsætte, uanset om der er folketingsvalg eller ej, siger Helge J. Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie