Valgforsker: Khader kan få Pape med på Borgen
Naser Kharder, onsdag i Aarhus. Foto: Ernst van Norde/POLFOTO
Ernst van Norde/POLFOTO
Søren Pape sidder på et yderligt mandat, som Naser Khader kan sikre, mener valgforsker Søren Risbjerg Thomsen.
Naser Khader kan med fremgang i Østjyllands Storkreds sikre De Konservatives partileder, Søren Pape Poulsen, valg i Vestjyllands Storkreds, hvor De Konservative normalt ikke får gevinst.
Det siger valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, professor emeritus på Aarhus Universitet.
- De Konservative står ifølge mine beregninger til otte mandater. De får valgt én i hver storkreds - undtagen Bornholm og Vestjylland. Søren Pape får det niende mandat, men vælges ikke, hvis partiet ikke øger sin opbakning, siger Søren Risbjerg Thomsen.
- Hvis Naser kan trække flere stemmer til partiet, så er det kun til gavn for Søren Pape Poulsen. De er ikke konkurrenter. Naser kan trække Pape ind på et tillægsmandat. De stemmer, han kan trække i Østjyllands Storkreds, kan være til glæde for Pape.
Søren Pape Poulsen bor i Bjerringbro, hvor han var hos Grundfos. Han har også ledet ungdomsskolen i Bjerringbro, hvor han i 2001 kom i byrådet. Ved kommunalreformen gik Bjerringbro sammen med Viborg, hvor Pape i 2010 blev borgmester på et rødt flertal.
Det er bedst for Pape at opstille i Vestjyllands Storkreds, mener Søren Risbjerg Thomsen.
- Det må være det bedste sted, han kan opstille, fordi han har været borgmester i Viborg. Men bortset fra det har han ikke gjort det så godt som partileder, mener Søren Risbjerg Thomsen.
Naser Khader blev i 2001 valgt til Folketinget, for De Radikale. Han har også repræsenteret Liberal Alliance samt De Konservative. I 2011 blev han forsker ved tænketanken Hudson Institute i Washington, D.C., da han ved valget i 2011 ikke blev valgt til Folketinget for De Konservative.
Naser var ikke særlig populær, da han i 2007 forlod Liberal Alliance, påpeger Søren Risbjerg Thomsen.
- I dansk politik har han ikke noget særlig flot generalieblad, lyder vurderingen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie