For mange handlede valgkampens begyndelse om et opgør med blokpolitikken. Nu handler valget primært om at støtte enten Thorning eller Fogh, vurderer ekspert.
Nu handler det om rød eller blå blok.
Med Naser Khaders melding om, at Ny Alliance peger på Anders Fogh Rasmussen (V) som partiets statsministerkandidat, er de politiske blokke for alvor tegnet op før valget den 13. november. Det vurderer valgforsker Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet.
- Det skyldes primært, at midterpartierne er blevet tvunget til at vælge side. Der har været en ret hård konkurrence på midten i løbet af valgkampen, siger Robert Klemmensen til Ritzau.
Da statsminister Anders Fogh Rasmussen udskrev valget den 24. oktober, var det politiske billede mere grumset, end det er blevet i valgkampens slutfase. Margrethe Vestager (R) udelukker at støtte en VK-regering, og Ny Alliance foretrækker klart Fogh som statsminister.
- Jeg har svært ved at se, at der kommer den store forbrødring ind over midten i dansk politik. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg kan ikke se, hvad de skulle kunne blive enige om, siger Robert Klemmensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie