Valgforsker: Udsigt til fald i stemmeprocenten

Færre har indtil videre fundet vej til skoler, rådhuse og andre stemmesteder ved årets kommunalvalg.

Og det er nu "meget urealistisk" at undgå en lavere valgdeltagelse end ved seneste kommunalvalg i 2017, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.

Ved en måling klokken 18 er den foreløbige valgdeltagelse lidt lavere end sidst. Det viser en stikprøve foretaget af Ritzau hos en række kommuner og valgsteder med i alt 746.000 stemmeberettigede vælgere.

Ud af dem har 56,3 procent klokken 18 afgivet deres stemme til kommunalvalget.

I 2017 var der på samme tidspunkt i de samme kommuner en foreløbig valgdeltagelse på 57,3 procent.

De tal indeholder både brevstemmer afgivet før valget og de kryds, der er sat, siden valgstederne åbnede klokken 08 tirsdag morgen.

Især de fremmødte har manglet. Der var nemlig en stor stigning i antallet af brevstemmer i næsten alle kommuner.

Og midt på dagen var der faktisk også flere, der fandt ned i valglokalerne, set i forhold til i 2017. Helt frem til klokken 16 viste Ritzaus stikprøver en lille stigning i stemmetallet.

Men frygt for lange køer efter arbejdstid og stigende coronasmitte i samfundet har tilsyneladende fået mange vælgere til at holde sig væk i løbet af eftermiddagen og den tidlige aften i år.

- Tallene viser meget tydeligt, at rigtig mange har valgt at flytte deres stemme til tidligere på dagen og til brevstemmer, siger Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet.

- Men det betyder også, at vi lige nu faktisk er ret langt bagud i forhold til at nå samme stemmeprocent som i 2017, tilføjer valgforskeren.

Den endelige stemmeprocent var 70,8 procent ved kommunalvalget i 2017.

Det bliver næppe gentaget i år, mener Kasper Møller Hansen.

- Folk har taget coronasituationen til sig, og dem, der kunne, har allerede stemt via brevstemme eller ved at komme tidligere på dagen.

- Så det er meget urealistisk, at vi når op på det niveau, med den udvikling vi har set indtil videre, siger Kasper Møller Hansen.