Varmt klima får dyr i Arktis til at vokse
Havdyr i ishavet ved Arktis vokser sig større, fordi global opvarmning får temperaturerne til at stige.
Det har et internationalt forskerhold med deltagelse fra Syddansk Universitet filmet på fire kilometers dybde.
Her vokser dyr som søpølser og slangestjerner sig større end normalt, og de bliver hurtigere kønsmodne. Det skyldes, at havisen smelter fire kilometer over dem.
- For første gang har vi kunne påvise, at den globale opvarmning og de deraf følgende miljøændringer i det centrale Arktis kan igangsætte hurtige reaktioner i hele økosystemet, helt ned til dybhavet.
Det siger professor Antje Boetius fra Alfred Wegener Institute for Polar and Marine Research i Tyskland.
Hun er hovedforfatter til forskernes iagttagelser, der offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift "Science". Forskere fra tolv lande deltog i ni ugers togt i sommeren 2012 på det tyske forskningsskib "Polarstern".
Iblandt var de to ph.d.-studerende Heidi Louise Sørensen og Karl Attard fra Nordic Centre for Earth Evolution (NordCEE) ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Grønlands Klimaforskningscenter.
I Det Arktiske Hav vokser havbundens dyr sig større og federe end normalt, fordi de får usædvanligt meget føde. De spiser såkaldte havis-alger, der synker ned fra havoverfladen. Når havisen smelter, produceres der flere og flere havis-alger.
Jo mere isen smelter, desto mere sollys slipper ned til havisalgerne.
Når de brækker af, er algerne så tunge, at de kan synke hele vejen ned gennem vandet og lande på bunden af havet fire kilometer nede.
Forskerne har filmet havbunden med det nye kamerasystem Ocean Floor Observation System (OFOS). De fandt, at op til 10 procent af havbunden er dækket af klumper af havis-alger. Nogle af klumperne var op til 50 cm i diameter.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie