Vejdirektoratet sætter trafik over motionsløb hver tredje år
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) stopper broløb over Storebælt efter indstilling fra Vejdirektoratet. Her er 30.000 motionsløbere på vej mod tunnelen i broløb over Øresund, her på Amager. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
Biltrafik bryder let sammen ved arrangementer som broløb, siger Vejdirektoratets talsperson, Charlotte Vithen.
Vejdirektoratet advarer mod løb på motorveje, fordi trafikken vokser. Desuden var der 6. maj timelange forsinkelser ved Lillebælt Halvmarathon over Lillebæltsbroen.
Det siger Vejdirektoratets talsperson, Charlotte Vithen.
Efter Vejdirektoratets anbefaling har transportminister Ole Birk Olesen (LA) meddelt Sund & Bælt, at der ikke på Storebæltsbroen holdes broløb eller cykelløbet Aarhus-København.
- Der er tale om meget vigtige trafikale knudepunkter på vejnettet. Vi kan se fra broløbet på Lillebælt, at man laver nogle restriktioner på trafikken, som sætter trafikafviklingen under pres, siger Charlotte Vithen.
- Det kan godt være, at det efter planerne ser ud, som om trafikken kan afvikles. Men der skal meget lidt til, før trafikken bryder sammen. Det kan være et uheld eller en anden hændelse, som sætter trafikken under pres. Så bryder trafikken fuldstændig sammen.
Ved Lillebælt Halvmarathon opstod timelange køer for trafikanterne, forklarer Ole Birk Olesen i en skriftlig kommentar.
Han understreger, at der kan dispenseres i helt særlige tilfælde som Tour de France Grand Depart i Danmark.
Broløb Storebælt er afholdt fem gange med tre års mellemrum mellem hver. Det sidste holdes i september.
I år venter arrangørerne 75.000 løbere over broen.
Forbuddet rammer også motionscykelløbet Aarhus-København på 380 kilometer.
Spørgsmål: Er der en uoverensstemmelse, når vi søger at få Tour de France til Danmark?
- Der kan dispenseres i særlige tilfælde. Det kommer fuldstændig an på, hvordan man planlægger at afvikle trafikken. Det er af hensyn til trafikanterne, siger Charlotte Vithen.
- Vi vil som myndighed gerne sikre, at de kommer sikkert frem.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie