Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, forstår ikke Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidts, kritik af erhvervslivet.
Det er Thorning som klynker, og ikke erhvervslivet, mener han.
- Jeg synes da, at dansk erhvervsliv har været meget fredelige og sagt, at der er en tanke om at arbejde mere, som vil give noget på langt sigt. Men også at mere skat på arbejde vil få arbejdspladser til at lægge sig andre steder, siger han til TV2 News.
Helle Thorning-Schmidt anklager i Berlingske Tidende dansk erhvervsliv for klynk, fordi nogle af de store organisationer har kritiseret den fælles økonomiske plan fra Socialdemokraterne og SF.
- Jeg havde egentlig regnet med, at de ville tage positivt imod planen i stedet for at komme med det her forudsigelige klynkeri, siger hun til Berlingske Tidende.
S og SF vil blandt andet øge den ugentlige arbejdstid med en time og få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet - tiltag som erhvervslivet burde tage imod med kyshånd, mener S-lederen.
Hans Skov Christensen, adm. direktør i DI, Dansk Industri, fastholder dog sin kritik og konstaterer, at de to partiers planer på skatte- og afgiftsområdet fører til højere erhvervsskatter på op mod otte milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie