Ældre skal ikke sparkes ud af jobbet, men tværtimod anspores til at arbejde videre.
Det siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.
- Vi foreslog en seniorpolitik i foråret som led i reformforhandlingerne med Dansk Folkeparti og De Radikale.
Venstre vil fordoble de arbejdende folkepensionisters bundfradrag til 60.000 kroner.
- Når man ændrer efterløn og pensionsalder, har man som politiker en forpligtelse til at sikre større rummelighed på arbejdsmarkedet, så seniorer kan fastholdes længere, siger Ellen Trane Nørby.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har efterlyst en seniorpolitik, fordi efterlønnen forringes, og pensionsalderen hæves med tilbagetrækningsreformen. Ellers ender mange ældre på sygedagpenge, førtidspension eller kontanthjælp, mener hun.
- Det virker ikke, som om det aspekt fyldte meget i forligskredsen bag tilbagetrækningsreformen, så det påhviler nu os som regering, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Derudover mener Venstres ordfører, at ældre på deltid bør beholde en høj pensionsindbetaling.
- En lang række initiativer skal sikre, at seniorer føler sig mere velkomne. Virksomheder, som laver seniorsamtaler, fastholder langt flere ældre, siger hun.
44 procent af vælgerne mener, at nedsat tid og flekstid kan få dem til at tage to-tre år mere på arbejdsmarkedet. Det viser Ældre Sagens undersøgelse blandt 2004 vælgere før valget.
- Der efterspørges bedre muligheder for nedsat tid, mere anerkendelse og bedre muligheder for at skrue ned for arbejdstempoet, hvis vi skal fortsætte på jobbet i en høj alder, siger Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup.
Overlæge, dr.med. Bo Netterstrøm, fra arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital ser et etisk problem i, at ældre skubbes ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie