Vilhelmsen om Dong: Man kunne have ønsket sig andet
SF's formand, social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen, understreger igen og igen, at hun "har tillid til", at finansminister Bjarne Corydon (S) har forhandlet den bedst mulige løsning på plads om kapitaludvidelsen i Dong.
Men hun siger samtidig, at man kunne "have ønsket sig" noget andet.
Meldingerne kommer forud for et gruppemøde i SF tirsdag få timer før, at finansministeren er kaldt i samråd i finansudvalget om Dong-aftalen.
- Jeg har tillid til, at finansministeren har fået den bedst mulige aftale med hjem. Det er kendt for alle, at det har været et rigtig langt forløb, siger Annette Vilhelmsen.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun havde ønsket sig en anden aftale end den, der nu ligger på bordet, siger hun:
- Det er kendt for alle, at det har været et rigtigt langt forløb.
- Det er den aftale, man er nået frem til. Goldman Sachs køber så de 19 procent af aktierne. Ja, det kunne man have ønsket sig på alle mulige andre måder. Men jeg har tillid til, at det var den aftale, der var mulig, siger SF's formand.
Torsdag skal aftalen om kapitaludvidelsen for samlet set 11 milliarder kroner - heraf de otte fra Goldman Sachs - endeligt godkendes i Folketingets Finansudvalg. Og SF står bag aftalen, siger hun.
- Det er indstillet til en beslutning på torsdag. Der har været en meget lang proces. Og det er meget vigtigt, at vi sikrer, at Dong kan få den kapital, der er brug for, lyder det fra Vilhelmsen.
- Nu står vi faktisk med den her aftale, og der er en beslutning, der skal tages på torsdag. Jeg har tillid til, at det er det bedste forslag, der er forhandlet hjem, og det står jeg bag, fastslår hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie