Mens De Radikale går tøvende rundt om skraldespanden, så er der ingen tvivl hos erhvervslivet. De forhadte affaldsgebyrer skal skrottes nu.
Ifølge DI's miljøchef, Mette Rose Skaksen, giver den nuværende ordning urimeligt meget administrativt bøvl for både virksomheder og kommunerne.
I stedet bør virksomhederne tilbydes en tilmeldeordning, så de selv siger til, hvis de ønsker at bruge kommunens genbrugsstation:
- Ligesom på alle andre områder, så skal virksomhederne ikke have en regning for en service, de ikke bruger. De virksomheder, der ønsker at bruge ordningen, skal selvfølgelig betale, men alle andre skal ikke belemres med regninger og papirarbejde, siger Mette Rose Skaksen.
Afgiftsordningen betyder, at virksomheder med en omsætning på over 50.000 kroner om året for flertallets vedkommende skal betale et grundbeløb på minimum 460 kroner plus moms.
For de penge får de adgang til på lige fod med private husstande at kunne aflevere deres erhvervsaffald på kommunens fire genbrugspladser.
Men de små virksomheder producerer ofte ikke affald, som de ikke kan komme af med i husstandscontainerne til dagrenovation. Derfor bør de ikke belemres med papirarbejde for at bevise, at de ikke bruger genbrugspladserne, mener Mette Rose Skaksen.
DI er skuffede over, at De Radikale har valgt at blokere forhandlingerne, så der først om et år kan tages beslutning om, hvorvidt virksomhederne skal slippe for at betale affaldsgebyret.
- Det er dybt uheldigt, at vi ikke får en politisk løsning, som kan skabe ro. Nu får vi i stedet endnu et år, hvor både kommuner og virksomheder skal have en masse bøvl med en ordning, som alle er enige om ikke fungere, siger Mette Rosen Skaksen.
Hvis politikerne kan enes om en tilmeldeordning, vil DI til gengæld støtte op om stikprøvekontroller og bøder til virksomheder, der bruger ordningen uden at betale.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie