24-årig OL-bronzevinder annoncerer karrierestop
Anne Dsane Andersen (til højre) vandt sammen med Lærke Berg Rasmussen OL-bronze i Rio. Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel
/ritzau/Khan Tariq Mikkel
Roeren Anne Dsane Andersen vil koncentrere sig om sine studier og sætter karrieren på pause.
Roeren Anne Dsane Andersen stopper elitekarrieren, et halvt år efter at hun vandt bronze ved OL i Rio.
24-årige Anne Dsane Andersen annoncerer sin beslutning i en pressemeddelelse fra Dansk Forening for Rosport, hvor hun dog understreger, at beslutningen foreløbig skal anses for midlertidig.
- Jeg er bare kommet til det punkt, hvor jeg synes, at det kunne være rigtig dejligt at dykke noget mere ned i mine studier og specialeskrivningen, som jeg ønsker at gøre noget mere ud af, forklarer hun.
- Jeg vil bare gerne prøve at være en almindelig studerende, se min familie lidt mere og have lidt mere tid til at være ung.
- Jeg har oplevet ti år på forskellige landshold (junior-, U-23- og seniorlandshold), og hvis jeg skal prøve noget af det andet, så er det nu, siger Anne Dsane Andersen, der læser folkesundhedsvidenskab.
Ved OL i Rio vandt hun overraskende bronze i toer uden styrmand sammen med Lærke Berg Rasmussen.
Dermed skal roernes sportschef, Lars Christensen, i gang med at finde en ny duo, der skal arbejde frem imod OL om tre år.
- Nu må vi se fremad og må nu prøve at sammensætte et hold, der kan gøre det samme, som Anne og Lærke har gjort og hvem ved, måske kan vi få skabt en konstellation, der er endnu bedre.
- Vi har i hvert fald nogle år at arbejde med, siger Lars Christensen.
Anne Dsane Andersen holder døren en anelse på klem i forhold til et comeback inden Tokyo-legene i 2020.
- Hvis man skal tage en pause, så skal man gøre det så langt væk tidsmæssigt fra det næste OL som muligt af hensyn til, at der skal opbygges nye konstellationer.
- Skulle jeg vende tilbage, vil det selvfølgelig være bedst stadig at have tiden til at komme i betragtning til en OL-plads, siger Anne Dsane Andersen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie